Cecilies begyndelse (F,M,F,M)

Jeg kigger op på uret, der er stadig to timer tilbage af denne endeløse vagt. Jeg kan reelt set godt lide mit arbejde, men lige i dag, der har mine tanker været andetsteds. Det hele er egentligt også min kæreste Martins skyld. For et par uger siden havde vi en samtale om hvad der tændte os, og det var dér han smed bomben, han tændte på at jeg tissede i bukserne. Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg selv skulle tænke om det, jeg fortalte ham, at jeg ikke var sikker på, at det skulle være mig der opfyldte den fantasi for ham. Han prøvede at spille cool, og sagde noget i stil med “Så vigtigt er det heller ikke for mig.”, men jeg kunne godt se lige igennem det, han havde følt sig lidt ramt af det.

Men helt ærligt? Hvad havde han regnet med, jeg er en 21-årig pige, der starter på universitetet om fire måneder, hvordan skulle jeg syntes det var fedt at tisse i bukserne? Jeg ved det virkeligt ikke… Men i hvert fald, efter Martin var gået dagen efter, så hang det lidt ved i mit hovede, altså det med at tisse i bukserne. Det var aldrig rigtigt noget jeg havde tænkt på før. Jeg kan ikke helt forklare det, der er bare noget ved det som jeg ikke har kunne ryste af mig siden. En nysgerrighed måske?

Jeg ved bare ikke om det kun er en nysgerrighed, eller hvad det egentligt er. Jeg har i hvert fald tænkt en del over det siden, og haft en nærmest bizar lyst til at prøve det. Jeg burde vel egentligt have involveret Martin i det, men jeg har ikke haft lyst til, at sætte noget igang jeg ikke var klar til, og jeg har heller ikke lyst til at gøre det med Martin, og så finde ud af at det ikke er noget for mig. Derfor besluttede jeg mig for at i dag var dagen, min roommate Ida er hos sin kæreste, så jeg har lejligheden derhjemme for mig selv.

Et let pres i blæren tager mig ud af mine tanker, jeg bliver nødt til at distrahere mig selv, fordi jeg er bestemt ikke klar til at tisse i bukserne på den restaurant jeg arbejder på, det ville nok heller ikke se så godt ud overfor kunderne. De næste to timer skal bare overstås hurtigt, så jeg kan komme hjem i lejligheden, og prøve det af. Bare ved tanken om det har jeg blandede følelser, en mikstur af sommerfugle i maven, spænding, en smule forargelse og lidt pinlighed.

Jeg bliver nødt til at prøve og tænke på noget andet resten af min vagt, fordi jeg kan mærke, at jeg får tiltagende røde kinder ved tanken om det. Jeg klarer min vagt, nærmest på autopilot, mine tanker er på de ting jeg skal gøre når jeg kommer hjem, mens jeg hører mig selv spørge kunderne “Er I klar til at bestille?” eller “Jeg håber alting er som det skal være.”. Utroligt hvor meget der egentligt er på rygsøjlen hvad det her angår, at man på den måde bare kan slå hjernen fra.

Imens en kunde der lige har bedt mig om at komme over kigger igennem menukortet, fordi han alligevel ikke var helt klar, skæver jeg op til uret. Der er en time tilbage af min vagt. Da han endeligt er klar til at bestille tager jeg hans ordre, giver køkkenet bestillingen og går over og skænker en stor fadøl, det er her, at jeg kan mærke, at min blære er ved at være fyldt.

Jeg har aldrig før tænkt på tanken om at holde sig som værende ophidsende, men her står jeg, og skænker en øl imens jeg bruger energi på ikke at tisse i bukserne, og jeg kan mærke… at jeg bliver lidt ophidset? Jeg slår det ud af hovedet og skynder mig over med hans øl. Restauranten er ved at være lidt tom, og min chef beder mig om at gå af gulvet, og i stedet sætte mig ved et bord og folde bestik. Jeg føler mig modig, og skænker derfor mig selv en lille øl. Dels fordi jeg gerne vil presse min blære, og dels fordi at jeg godt kan mærke, at en lille promille er til min fordel i det her eventyr jeg skal ud på.

Bestikfolderiet gik bedre end øldrikkeriet, så da min vagt var færdig havde jeg formået at folde to kurve med bestik, og kun tage et par tåre af min øl. Jeg skyndte mig ovenpå for at skifte ud af mit arbejdstøj, idet jeg kom ned så jeg over på den næsten fyldte øl. Jeg tror det var her, at jeg tog den reelle beslutning, jeg bundede øllen sagde farvel til de andre der havde lukkevagt, og gik ud af døren. Det var her følelsen ramte mig rigtigt. Jeg skulle tisse. Ikke bare lidt men meget. Jeg var lige ved at vende tilbage til restauranten for at gå på toilettet, da øllen ramte mig, altså ikke på den måde, at jeg kunne mærke det i blæren, men mere at det falske mod alkohol kan give sparkede ind. Jeg kiggede på min telefon, toogtyve minutter til jeg var hjemme. Det burde jeg godt kunne nå.

Der gik tæt ved præcis ti minutter, og så indså jeg hvilken grotesk fejl jeg havde begået. Øllen var nu suset gennem mig, og lagde et stort tryk på den i forvejen fyldte blære. Jeg var tårerne nær, jeg havde ønsket at prøve og tisse i bukserne derhjemme, under kontrolleret rammer, på egne vilkår. Vigtigst af alt, ude på badeværelset med en lukket dør. Jeg vidste i forvejen ikke om jeg overhovedet var til at tisse i bukserne, jeg begyndte at fortryde alle de valg jeg havde taget i dag. Det var alle tankerne der havde bygget sig op, forestillingerne om hvad det kunne være, hele min dømmekraft var forsvundet i processen.

Mens jeg stod der på et gadehjørne, halvvejs hjemme, kunne jeg mærke, at jeg som et andet pattebarn var ved at miste kontrollen, at jeg stod og hoppede lidt fra ben til ben. Noget de fleste børnehavepædagoger godt ved betyder, at så er det et spørgsmål om kort tid før der skal tisses, og at man så bare må løbe med alt hastighed mod toilettet. Forskellen var bare, at jeg ikke er et børnehavebarn. Jeg vidste godt jeg skulle tisse. Jeg havde gjort det her med vilje, jeg vidste bare ikke, at jeg ikke ville kunne kontrollere det indtil jeg var hjemme.

En tåre trillede ned af min kind, samtidig med et vandfald udviklede sig i mine lyseblå jeans. Mine kinder rødere end de friskeste tomater. Jeg var lammet imens jeg stod der. Jeg kan høre hvordan bilerne suser forbi. Mit blik stift rettet mod fliserne på jorden. Det tog ikke lang tid før, at mine jeans havde skiftet farve, i hvert fald indersiden af dem. Der var ingen tvivl om hvad der var sket. Hvorfor skulle det lige være i dag, at jeg ikke havde taget en jakke med på arbejde?

Jeg kan mærke varmen i kinderne, men også varmen fra mine jeans. Jeg er stoppet med at tisse, når jeg kigger ned af mig selv, kan jeg se at jeg står ovenpå en lille pøl af mit eget tis. Der er så mange følelser i mig lige nu. Skam, ophidselse, frygt og forundring. Jeg tror måske, at jeg skammer mig mest over, at jeg godt kan mærke, at jeg bliver lidt ophidset af at stå her, og på den måde flashe mit uheld. Flashe, at jeg ikke var i stand til at holde mig. Jeg kan ikke helt forklare det.

Jeg bliver hurtigt taget ud af mine tanker, jeg vil hjem og have et bad, jeansene er ikke længere lige så rare at have på, de er blevet kolde og irriterer min hud. Desværre er det stadig pinligt tydeligt at se hvad jeg har gjort. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det hele, men når jeg lige har været i bad derhjemme, så vil jeg prøve og tænke lidt over alle de følelser jeg gennemlever lige nu.

Turen hjem går nogenlunde, jeg får en del blikke fra forbipasserende, nogle sympatiske andre mere dømmende. I virkeligheden har de nok ikke så mange tanker bag deres blikke, men jeg projekterer efter bedste evne alle mine egne tanker over på dem. Der var en enkelt forbipasserende bil der dyttede, det var nogle unge fyre der synes det var hylende morsomt. Idioter. Jeg må dog indrømme, at noget ved det også tændte mig lidt. Måske skammen ved at have gjort noget så barnligt tændte mig? Jeg ved det ikke helt, jeg er virkeligt forvirret omkring det.

Idet jeg drejer rundt om hjørnet til den lejlighedsbygning jeg bor i får jeg det øjeblikkeligt dårligt. Der er lys tændt i vores lejlighed. Hvad gør jeg? Jeg kan ikke gå op til Ida i tisvåde bukser, det kan jeg simpelthen ikke. Jeg kan bare heller ikke stå her og flagre, vise mine bukser frem til alle naboerne. Pis altså. Ja altså, også bogstaveligt talt. Jeg tager en dyb indånding og går i hastige skridt mod opgangsdøren, sætter nøglebrikken op til scanneren, og døren går op. Nu er der ingen vej tilbage. Nu vil jeg bare skynde mig op i lejligheden og håbe på, at Ida er inde på sit eget værelse.

Jeg sætter nøglen ind i låsen, drejer rundt og tager i håndtaget. Jeg når knapt at åbne døren, før Ida råber “Vi er inde i stuen! Vi kunne ikke være hos Nicolai, hans roommate René fik en ny fyr på besøg, så vi løb så hurtigt vi kunne. Vi ser film, kommer du ikke ind og ser med?”. PIS altså. Virkeligt bogstaveligt talt og virkeligt seriøst. Badeværelset og mit værelse har dør ind til stuen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg står der lidt, og så kan jeg høre Ida pauser filmen og sige “Jeg tjekker lige op på hende, det er mærkeligt at hun ikke siger noget.”

Ida og jeg får øjenkontakt, hun kigger på mine bukser, nikker forstående. Jeg har aldrig følt mig mere ydmyget. Det er ikke fordi hun gør noget forkert, eller på nogen måde prøver på at gøre situationen værre, tværtimod. Hun går ind i stuen og beder Nicolai om at gå ind på hendes værelse. Jeg kan høre han brokker sig lidt, og ikke forstår alt påstyret, hvorefter hun forsøger at viske “Cecilie har haft et uheld og tisset i bukserne.” mine kinder er endnu engang tomatrøde, og endnu engang kan jeg mærke mine modstridende følelser, det er en form for euforisk ophidselse der skyller ind over mig.

“Så skat, så kan du bare gå i bad” råber Ida til mig, og aldrig har jeg følt mig mere som et barn. Skyldigt skynder jeg mig ud på badeværelset. Jeg har en indre konflikt. På den ene side er jeg ved at gå til af ophidselse, og på den anden side vil jeg bare gerne hurtigst muligt blive ren og vaske dagens hændelser af mig. Jeg kigger i spejlet, dér står jeg, en 21-årig pige med våde bukser. Skammen er tydelig og spore i mine kinder, eller også er ophidselsen… Jeg ved det ikke. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal tænke om i dag.

Jeg står der og falder lidt i staver. Jeg får en brat opvågning da jeg kan høre, at der er nogle der trasker rundt ude i stuen. Hurtigt får jeg taget tøjet af, og går ind i bruseren for at vaske mig ren. Jeg kan mærke vandet der rammer min hovedbund, og langsomt glider ned af min nøgne krop og kærtegner mig. Det varme vand vasker tisset af mine ben, lidt efter lidt. Jeg kan mærke, at min hud er blevet irriteret og lidt rød af at jeg har gået rundt med de våde bukser.

Jeg tager bruseren ned, og begynder at køre den mod min tissekone, når bruseren er dernede skruer jeg den over på strålen. Jeg kan mærke hvordan tiden står stille, min vejrtrækning bliver dybere og den sidste times begivenheder føles på en mærkelig måde okay. Jeg kommer nærmest ind i en trance.
Det banker hårdt på døren. “Cecilie, jeg skal altså også derud, så kan du ikke lige skynde dig lidt?” hører jeg Nicolai sige.

Det blev ikke til mere leg lige nu, jeg skynder mig at vaske mit hår, og køre sæben rundt på min krop - jeg er ekstra opmærksom på det intime område, samt at få vasket mine ben godt og grundigt. Da jeg er færdig i badet vikler jeg et håndklæde rundt om mig, det er først nu, at jeg kommer i tanke om mit våde tøj. Dum som jeg er, så har jeg lagt min trøje oven på mine bukser. Jeg skynder mig at tage det ud i bruseren og skyller det hele grundigt, så jeg kan tage det ind i min vasketøjskurv og få det ned i vaskekælderen hurtigst muligt.

Jeg når knapt at åbne døren før Nicolai flyver op. Han udbryder “Hold kæft der lugter meget af tis herude.” idet han har lukket døren. Mine kinder bliver for gud ved hvilken gang i dag igen ildrøde. Ida hører det og råber tilbage “Stop med at være sådan en idiot, jeg har jo fortalt dig, at Cecilie havde et uheld i bukserne.”. Jeg tror måske, at den her dialog har været den mest ydmygende i dag. Det virker som om, at Ida ikke selv opfanger hvor pinlig hendes kommentar var for mig, hvis forbipasserende havde overhørt det, så ville de have troet, at hun snakkede om en lille pige der lige var blevet renlig – Ikke en 21-årig pige der snart starter på universitetet.

Jeg skynder mig bare forbi Ida og går ind på værelset, med drivvådt tøj i hånden, jeg ved godt, at jeg burde gøre noget ved det, men lige nu får det bare lov til at være oven på min vasketøjskurv. Jeg tager min MacBook på skrivebordet, river opladeren ud, og smider mig hen i sengen. Jeg åbner Facebook op og skriver til Martin “Jeg tror godt vi kan prøve det du gerne ville…” “Hvilket?” spørger han, øv altså, jeg tænkte han ville vide det med det samme, det gør han sikkert også, han vil bare have mig til at sige det “Ja, altså… Det med at tisse…”. Han spørger lidt ind til hvorfor, hvorefter jeg fortæller ham om aftenens begivenheder, jeg kan godt mærke på hans beskeder, at han bliver tændt.

Jeg fortæller hvordan, at jeg havde besluttet mig for at prøve det af, fordi jeg havde tænkt en del på det siden sidst. Hvordan at det var kommet endnu mere bag på mig, at jeg virkeligt godt kunne lide det ydmygende i at have et uheld i bukserne. Det viser sig, at det stikker dybere for Martin end bare at tisse i bukserne, han er også meget til det ydmygende. Jeg ved dog ikke hvad jeg skal sige til hans sidste besked…

“Jeg tænder faktisk ikke kun på, at en pige tisser i bukserne, jeg tænder også på at hun tisser i noget andet, men jeg tager nogle ting med næste gang jeg kommer forbi dig”

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal forestille mig, men mine tanker kører i hvert fald rundt. Det her med at tisse i bukserne viste sig egentligt at være okay, så jeg tænker at prøve hvad end han planlægger af, nu er jeg bare spændt på at finde ud af hvad det er…

9 Synes om

Spændene cliff hanger til slut. Håber snart næste kapitel kommer

1 Synes om