Børnenes Legeland!

Jeg vil med en række noveller prøve at fortælle jer om det univers jeg har udviklet gennem en del år.

PS:
Jeg ved godt at i nok ikke forstår alle dele af denne første novelle, som handler om hvordan Børnenes Legeland blev til, men det går vel nok.

Dernæst håber jeg at i kan lide min novelle.

Børnenes Legeland

Davs hr. robot, jeg har i mange år gået og tænkt på hvordan Børnenes Legeland blev til? Spurgte revisor Martin til robotten henne ved torvet.
Robotten svarede, lad mig nu se! Det hele begyndte i starten af det enogtyvende århundrede. Ser du, kongen var bekymrede over at en del små børn kom til skade i hjemmet, fordi at forældrene ikke var forsigtige nok, det var sådan set sådan det hele startede, men det er altså ikke det hele.

– Starten af det enogtyvende århundrede?.. Det er jo … sådan cirka … femtenhundrede år siden, svarede Martin til robotten.

Tiden går, tiden går, selv for os robotter følges det stadig som var det i går vi forlod fabrikken. Og hvad gjorde kongen?.. Jo, kongen indtog Bella Centeret, som det dengang hed, og opsatte en udstilling hvor alt var i dobbelt størrelse. Så et halvfems centimeter højt køkkenbord blev til et køkkenbord på hele én meter og firs. Resultatet blev at når man gik rundt, følte man sig nærmest som et barn, det var i hvert fald hvad gæsterne fortalte.

Rent faktisk blev hele udstillingen en mindre succes, og det hele blev gentaget året efter.
En af de ting man gav gæsterne mulighed for året efter, var muligheden for at klæde ud som små børn.
Virkelig?.. , spurgte Martin robotten, med et spørgende blik i ansigtet.

– Ja, det er der nok ikke mange der tror på, kan jeg forestille mig. Men ser du, på det tidspunkt var det nærmest normalt at være genert, så det var det minimale gæsterne havde mulighed for til de der udstillinger. Men, det skulle komme til at ændre sig!

Ser du, disse udstillinger gjorde at en lille gruppe personer, som til dagligt arbejdede med både halv- og hel kriminelle unge, fik en ide, hvad de syntes var en genial ide, og som rent faktisk gik hen og blev en succes historie.

– Og hvad var så det for en ide? Spurgte Martin.
– Det første de gjorde var at forsøge at få fat på så mange penge og støtte som det nu var muligt, det var ikke nemt, men det lykkedes. Faktisk lykkedes det for dem at oprette et investeringsselskab, og en fond, hvis formål var at finansiere deres projekt, for billig var projektet jo ikke. Og at det lykkedes er mig stadig en gåde, også den dag i dag.

Først og fremmest brugte de noget tid på at overbevise en del halv kriminelle unge om at de skulle tilbage til klasseværelset. Dem som det lykkedes at få lokket tilbage til klasseværelset, fik muligheden for, på en kreativ måde, at udvikle en undervisningsform der gjorde at de syntes at det var sjovt at gå i skole igen. Så med en masse støtte lykkedes det for gruppen, at få de unge tilbage på det rigtige spor, og for at de unge ikke skulle kede sig om eftermiddagen, havde gruppen arrangeret en blanding af vægtløftning og boksning, det gjorde i hvert fald at de unge aldrig kedede sig. Og det resulterede så i at de unge rent faktisk gik hen og fik sig en velfortjent HF uddannelse, og derudover blev de unge også ret stærke.

– Der kan man da snakke om kreativitet! Så det lykkedes altså, på en utraditionel måde, at fjerne en del kriminelle unge fra gaden, og fører dem i den rigtige retning … det må jeg nok sige, sagde Martin til robotten.

– Efter lang tids diskussion internt i gruppen, besluttede de sig for at give de unge en grundig forældre uddannelse, og det fik de så sandelig også, men på en utraditionel måde.

– Det må jeg nok sige, men hvordan? Spurgte Martin.

– Det første de unge skulle lære var at passe babyer, da de ikke vil give de unge rigtige babyer, brugte de i stedet for lave Asiater. Ser du, gruppen brugte en del tid på at opsøge Asiatiske voksne, ikke over firs centimeter, for det var disse lave Asiater som skulle agere babyer samt børnehave børn, og hvis de var for høje kunne de ikke bruges. Da de nåede til børn i skolealderen, så var det dværge de brugte, i stedet for rigtige skolebørn. Først bagefter fik de lov til at passe rigtige babyer i en vuggestue, det gjorde de så i et halvt år. Efterfulgt af en halv år i en børnehave, og et halvt i et fritidshjem.

– Jeg gad godt se en Asiatisk voksen med ble på, det må da have set sjovt ud.

– Det ved jeg så ikke. Men på det tidspunkt havde de brugt en del til på at finde et egnet sted hvor de kunne fortsætte med næste trin. Det lykkedes, de fandt et indkøbscenter som skulle rives ned, og som var i flere etager, og desuden var der langt op til loftet. Alene det, at der var langt til loftet, gjorde at en i gruppen fik den geniale ide at de unge nu skulle vendes til at gå på tyve centimeter høje stylter eller forhøjede sko om man vil.

Det de gjorde var at opdele de unge i to grupper, for deres næste øvelse var at den ene gruppe skulle agere småbørn, og den anden gruppe skulle agere forældre.

Og robotten fortsatte, sagt med andre ord den gruppe som skulle agere forældre, skulle gå på et par forhøjede sko, cirka tyve centimeter, eller stylter om man vil. Den gruppe som skulle agere småbørn, de skulle så gå almindelig rundt, ikke noget med stylter eller lignende, men til gengæld skulle de have ble på, samt have småbørns tøj på. Efter cirka tre måneder, blev de to grupper bedt om at skifte rundt, sådan at dem som agerede forældre skulle nu agere småbørn og omvendt.

– Efter et stykke tid åbnede de indkøbscentret. Alle priserne var sat ned til ti procent af normal prisen, men der var en hage. Alle besøgende blev med store skilte advaret om de kunne ende som småbørn i et helt år, hvis de blev fanget, og det var der faktisk en del der gjorde.

Så var det Martin sagde. – Det lyder da godt vildt, men igen hvad vi tager for givet i dag fandtes ikke dengang. For eksempel, da jeg var ung, cirka seksten år, skulle mine forældre altid handle i det indkøbscenter som ligger i det ene hjørne af Børnenes Legelang, og ikke nok med det, for begge af mine forældre vil sidde op i indkøbsvognen, men da der kun kan sidde en skiftede de til at side i indkøbsvognen, derudover var det altid mig der skulle agere forældre for mine forældre, inklusivt toilet besøg.

Det er mulig at folk var temmelig generte dengang, men mine forældre havde ikke noget imod at jeg så dem halvnøgne, når de skulle på toilettet under indkøbsturen.
Det er da egentligt lidt sjovt, for jeg endte jo med at tage mig en studenter uddannelse her inde, og det endte da også med at jeg fik mig er rigtig uddannelse her inde, og siden har jeg ikke forladt dette sted.

Og robotten fortsatte. - dernæst lavede de nogenlunde det samme stunt i en svømmehal, dog blev ingen jagtet ligesom i indkøbscentret, i svømmehallen skete alt på frivillig basis. Kort sagt, det gik hen og blev en succes som ingen havde regnet med, og det var ikke det eneste.

– For ser du, sagde robotten, dengang var det sådan at nogen havde planer om at bygge et indkøbscenter, og med det succes som svømmehallen fik, endte de med at ændre planer, sådan at indkøbscentret blev bygget efter samme koncept som det der findes her i Børnenes Legeland, hvor alt er hævet med cirka tyve centimeter, lige med den forskel, at de havde hævet det hele med cirka tredive centimeter i stedet for tyve. Og deres motto!.

Stedet hvor trætte forældre kan slappe af, og hvor de unge kan handle, var deres motto. I starten gik det ikke særlig godt for centret, men der var trods alt et par modige og drilske unge som tog centret til sig, og med tiden blev centret en mindre succes.
Bag centret havde de bygget en lille park, hvor alle kunne gå rundt, derudover havde de også fået designet en klapvogn og en barnevogn, sådan at de unge kunne have en af deres forældre siddende i en klapvogn, eller liggende i en barnevogn. Efter et par år byggede de en lignende etagebygning som alle kunne leje sig ind i.

– Ligesom her inde i Børnenes Legeland? Spurgte Martin.

– Ja. Der var en del unge som fredag eftermiddag tog deres forældre med ind i centret, det havde de så ikke noget imod, dernæst fik de trætte forældre, efter en del brok og ballade, ble på, inden de blev lagt i enten en barnevogn eller en klapvogn. For der var en del unge som lejede sig ind i de ledige lejligheder der fandtes på den anden side af parken. Så du kan tro af der fandtes en del friske forældre mandag morgen.

Efter cirka fire år endte det med at kongen arrangerede en folkeafstemning, hvor befolkningen blev spurgt om der skulle opføres et egentlig Legeland eller ej.

Afstemningen, ja resultatet kan du vel sagtens gætte dig til, for det endte med, at Børnenes Legeland, hvor alt er hævet med cirka tyve centimeter. Hvor alle som går rundt på et par forhøjede sko, også cirka tyve centimeter, regnes som voksne, og alle som ikke går rundt med et par forhøjede sko, regnes for børn at være, og det er uanset ens alder.

– Så det var altså sådan at det hele startede?.. spurgte Martin robotten.

– I grove træk, ja svarede robotten.

Martin kiggede på hans ur og sagde, nå, jeg kan se på klokken at det er ved at være tid til at jeg hellere på vende snuden hjemad, så kære robot, tak for sludderen, og vi snakkes jo nok ved en anden dag.

– Ja det gør vi vel nok, svarede robotten. Dernæst vendte Martin sig halvfems grader og tog hjem.