Børnehjemmet (b,M,F,M,F,M,F,b,F)

Skrevet af: @BabyMike
Udgivet den: 31.03.2001 17:09

OBS: Denne historie omhandler ble-fetish. Bør ikke læses hvis dette støder dem. Der er IKKE tale om pædofili på nogen som helst måde. Des uden er denne historie fiktiv, ingen dele af historien har fundet sted i virkeligheden.

Intro:

Nicolas, en 12 årig dreng med mørkt hår, normal af bygning og lyse søde øjne. Nicolas’s far som lige er blevet udvalgt til ambassadør i Indien, skal til at rejse sammen med konen. Moren og faren har besluttet at sende Nicolas på børnehjem mens de er væk på prøve. Historien starter lige på dagen hvor de skal af sted…

Kaptitel 1:

“Så er det op skat”! siger moren i en beroligende stemme. Nicolas vågner og er ikke lige frem glad, da han ikke har set frem til denne dag hvor han skal skilles fra sine forældre. “Behøver i at tage af sted”? spøger Nicolas. “Det har vi jo snakket om Nicolas. Indien er ikke et sted for dig, og for det andet varer det kun et ‘lille’ års tid”.

“Det ved jeg godt, men…”. “Men hvad skat”? “Jeg er bange for at de andre driller mig…”. “Driller dig fordi du bruger ble om natten”? “Aha…”. “Bare rolig! Jeg har snakket med hjemmets leder om det. Han siger at der er andre på hjemmet der tisser i sengen, så du er ikke alene”!

“Men…” siger Nicolas der bliver afbrudt af sin far der kommer ind i rummet… “Er i klar”?! spøger faren. Moren svarer at de er lige ved at være klar, hun siger til Nicolas “Jeg har pakket dine ting, der skulle ikke mangle noget” siger moren. “Godt nok! Skynd jer nu, vi skal være ude inden klokken 12”! siger faren.

Kapitel 2:

Forældrene har lige sat deres søn af ude foran børnehjemmet. Nicolas er på vej mod hoveddøren med sine forælder, da hjemmets leder kommer ud for at byde dem velkommen.

“Velkommen til”! siger lederen.

“Jo tak. Her er han så…” siger moren. “Nicolas! Ikke”? siger lederen til Nicolas. Nicolas nikker på hovedet sørgmodigt. “Du skal nok få det godt her Nicolas, der er mange andre på din alder her”!

“Nå vi må se at komme af sted, ellers når vi ikke flyet”! siger faren. “Kan du passe på dig selv tiger”? siger faren mens han giver Nicolas et farvel kram. “Tjooo” svare han. Moren kysser Nicolas farvel og så tager de af sted til lufthavnen.

“Nå Nicolas. Skal vi gå inden for”? Nicolas nikker og følger med lederen ind. På vejen ind fortæller lederen at hans navn er Jens, og at det er ham der står for børnehjemmet. “Du siger ikke ret meget min ven…”? Nicolas svare “Jeg ville gerne ha’ været med mine forældre til Indien. Men de tror ikke at jeg kan passe på mig selv der nede. Hmmm… de behandler mig som et lille barn”!

Jens svare ikke Nicolas men forsætter hen til døren. Da de er kommet ind, støder de på en af pædagogerne. Jens præsenterer Nicolas for hende: “Det er så en af pædagogerne, Mette. Mette mød vores nye, Nicolas”! “Hejsa” siger hun til Nicolas der hilser tilbage med et smil.

“Nå sådan ser du ud når du smiler…” siger Jens med et smil på læben. “Inden du kommer ind til de andre skal vi lige sige hej til sygeplejersken” siger Mette. Jens siger farvel til Nicolas. Nicolas har det lidt underligt med at Mette tager ham i hånden og følger ham ned til sygeplejersken. “Er det ikke lidt barnligt…”? søger han til Mette om det med hånden. Mette smiler til ham, men svare ikke.

“Nu er vi her” siger hun. Hun banker på døren og en stemme siger: “Kom ind”. Hun åbner døren og de træder ind i rummet. “Her er så den nye” siger Mette til sygeplejersken. “Hej. Jeg hedder Lone, hvad er så dit navn”? spøger sygeplejersken “Nicolas”! svare han. Mette forlader lokalet. I mellem tiden stiller Lone nogen spørgsmål til Nicolas. Nicolas svarer på spørgsmålene og syntes at Lone er venlig.

Pludselig ringer telefonen. Lone tager den og efter et øjeblik på røret siger hun til Nicolas: “Jeg må løbe, men er tilbage om et øjeblik, okay”!? Nicolas siger okay, og venter pænt. I mellem tiden kigger han rundt omkring i rummet. Alt i alt ser alt normalt ud, men han kan ikke lige finde ud af hvorfor der er et stor puslebord i rummet. Der går jo ingen små børn her? tænker han til sig selv.

I samme øjeblik kommer Lone tilbage. Hun fortsætter med at spøge Nicolas. Til sidst siger hun til Nicolas at han skal hoppe op på puslebordet. Nicolas kikker på Lone og kan ikke forstå hvorfor det er at han skal der op? Lone siger til ham igen at han skal op på puslebordet. Nicolas tænker ikke så meget mere over det og gør som der bliver sagt.

Da han har lagt sig på bordet. Begynder Lone at trække hans trøje op. I samme øjeblik stopper Nicolas hende og spøger: “Hvad gør du”!? Det er børnehjemmets politik at ALLE børn under 15 år SKAL have ble på. siger Lone. “Jeg er ikke nogen baby. Jeg VIL ikke have ble på overhovedet”! siger Nicolas der næsten begynder at græde.

“Men det SKAL du altså”! siger hun. Lone tager en ble frem og lægger den ved siden af Nicolas. Han skynder sig at smide bleen på gulvet og siger at han ikke vil. Lone siger til Nicolas at hvis han opfører sig som et lille barn, så vil han også blive behandler som et lille barn. Nicolas er ligeglad og nægter at få ble på.

Lone som nu er ved at blive meget sur giver ham en sidste chance for at adlyde. Da dette ikke lykkes siger hun: “Godt, som du vil! Så gør vi det på den hårde måde”! Hun tager telefonen og ringer efter en af de mandlige pædagoger. Nicolas prøver at løbe væk, men kommer ikke langt da han bliver stoppet af den mandlige pædagog.

Han tager Nicolas i armen og slæber ham tilbage. Nicolas begynder at græde og siger at han vil hjem. Nicolas bliver grædende lagt op på puslebordet og holdt nede på den mandlige pædagog. Lone fortsætter nu fra hvor hun var kommet til. Nicolas gør stadig modstand men kan ikke komme fri. Lone knapper hans bukser op og tager dem af, det samme gælder hans underbukser.

Nicolas græder stadig. Lone bliver træt af al det græderi og tager en sut ud af en kasse og putter den ind i Nicolas’s mund. Hun fortsætter med at tage en ble frem og folde den ud. Hun lægger bleen under hans numser og tager en flaske med pudder frem. Stille og roligt drysser hun pudderet ud over hans ble område.

Til sidst slutter hun af med at tape bleen fast om hans mave, og giver ham et par plastik bukser på. Han får som straf, for ikke at gøre som der blev sagt, et par baby overalls på. Lone fortæller til Nicolas at han lige kan prøver på at tage bleen af, ellers vil han få sit livs største røvfuld. Nicolas nikker på hovedet. Lone instruerer den mandlige pædagog i at tage Nicolas hen til sit rum.

Kapitel 3:

Pædagogen tager Nicolas i hånden og følgen ham hen til sin stue. Nicolas græder stadig lidt mens de går af sted. Da de kommer til hans stue, får hans sig lidt af et chok. Alle børnene har enten baby/børnetøj på eller slet intet på udover en ble. “Hvad er dette her for et sted”? Spøger Nicolas.

“Dette her er stuen for de nye drenge som ikke kan opføre sig ordentligt” siger pædagogen med en sarkastisk tone. “Vi har regler her på hjemmet. Hvis de ikke bliver overholdt bliver man straffet… dette gælder også for dig, min fine ven”! siger pædagogen.

Nicolas syntes at det er et underligt sted han er kommet, og kan slet ikke forstå at hans egne forældre har sendt ham til dette underlige sted, tænker han. “Jeg er ikke nogen baby”! siger han til pædagogen.

Pædagogen siger til Nicolas at alle drenge under 15 år har det bedst med at ha’ ble på hele dagen. “Og så ser de også søde ud”! siger han til en kvindelig pædagog der er på vej ud med en dreng der lige har gjort i sin ble.

Nicolas bliver vist hen til sin seng. Sengen består af foret plastik lagner. Nicolas syntes at det er så pinligt at skulle gå med ble på om dagen når alle andre mennesker kan se ham. Han lægger sig over på dynen, men for ikke ret meget ro da den kvindelige pædagog kommer hen til ham og præsenterer sig selv.

“Hej! Jeg hedder Gitte… Hvad hedder du så min lille ven”? “Nicolas” siger han med et surt ansigtsudtryk.

"Okay Nicolas nu skal du bare høre… Vi har en dagsplan som vi kører efter her. Dette er stuen som vi kalder for børnehaven. Alle børn i børnehaven skal følge planen som jeg siger til dig nu:

08:30: alle børn står op og bliver badet og skiftet.
08:45: spiser vi alle morgenmad ved det fældes bord.
09:30: kan du og de andre lege ude eller indenfor, alt efter vejret.
10:30: er det eftermiddagslur.
12:00: vækkes i igen og bliver skiftet. Resten af dagen må i lege.
18:00: er det aftensmad

og ved 20:00 tiden bliver i alle lagt i seng.

Du må ikke skifte din egen ble. Det skal du spøge en af de voksne om, så skifter vi dig"!

Nicolas begynder at græde igen men pædagogen trøster ham og tysser ham ned igen. Hun siger til ham at det nok er bedst for ham hvis han bliver lagt tidligt i seng i dag. Nicolas ved ikke hvad han skal sige. Pædagogen forlader ham i set øjeblik for at finde en pyjamas til ham. Da hun kommer tilbage, tager hun ham i hånden og følger ham ud til puslerummet.

Nicolas bliver bange da han ser puslerummet, han skal ikke skiftes igen tænker han. Men det er pædagogen ligeglad med. Nicolas bliver tvunget til at kravle op at stigen til puslepuden. Han bliver klædt af, og pædagogen tager hans dagble af for at give ham en ekstra tyk nat ble på. Der efter får han pyjamasen på og vrikkende bliver han fulgt tilbage til sin seng. Nicolas græder til han falder i søvn.

Kapitel 4:

Da Nicolas vågner næste dag er hans ble drivvåd. En kvindelig pædagog kommer hen til ham og siger “Godmorgen sovetryne”! Nicolas siger intet tilbage til hende da han stadig er ret chokeret over hans situation. Pædagogen siger til ham “Skal vi så se at komme i bad”? Nicolas ved at der ikke er andet at gøre end at følge efter hende.

Ude i puslerummet er der kø, andre pædagoger er i gang med enten af skifte ble, eller vaske de andre børn. Da det bliver Nicolas tur, bliver han sur over at han ikke for lov til at vaske sig selv “Jeg er altså 12 år gammel, jeg kan godt selv”! Pædagogen kigger på Nicolas og siger til ham at vis han ikke adlyder bliver det bare værst for ham selv.

Nicolas gir op med det samme og pædagogen tager hans pyjamas af. Da bleen skal af udtrykker pædagogen sig til de andre at dette barn ikke ville ha ble på i går, bare se hvor meget han har tisset i nat. De andre pædagoger griner, og Nicolas bliver helt rød i hovedet af pinlighed.

Pædagogen tager bleen af og smider den ud. Dernæst bliver han vasket over hele kroppen. Efter dette bliver han smurt ind i babyolie, pudret og en tør ble bliver lagt på ham. En ny dag er begyndt på hans nye “hjem” i det næste år.

Efter ble skiftet bliver Nicolas ført til morgenbordet. Tjaa… der er alt hvad man kan tænke sig. Det heldige for Nicolas er at han selv for lov til at made ham selv. Så Nicolas går bare til den. Mens han spiser kigger han på alle de andre.

“Det er da sjovt at der ikke er nogen piger her”? tænker Nicolas for sig selv. Men pyt da. Nicolas syntes nu at det er meget underligt at de store børn også skal gå men ble på hele dagen. Men sådan skal det vel være tænker han.

Mens han spiser videre tænker han på hvordan han skal fortælle alt dette til sine forældre, ha… så bliver dette sted lukket! Men hvor er der en telefon? “Er der nogen telefon her”? spøger han en pædagog ved bordet.

“Ja! Men den må du ikke bruge… det er du alt for lille til! Hvad skulle du da også med en telefon til”! siger pædagogen der næsten på forhånd ved hvorfor hvad Nicolas har tænkt sig at gøre med den. Nicolas ser på en anden dreng på ca. 10 år. Han syntes dog ud fra hans ansigtsudtryk at alt dette er helt okay. Hvorfor mon det? tænker han.

Efter morgenmaden er det legetid. Nicolas opsøger den 10 årige dreng som han så ved bordet. Drengen sider på gulvet og leger med et model tog af træ. “Hej! Jeg hedder Nicolas”! siger han til drengen. “Mmmm… Jeg hedder Rasmus”! siger han med en koncentreret stemme. “Er det ikke frygteligt alt det her…”? spøger Nicolas.

“Det er da sjovt… og… øhhh… dejligt”. Siger Rasmus til Nicolas der stadig er dybt koncentreret i toget. “Må jeg være med…”? spøger Nicolas. “Mmmm…” siger Rasmus til ham. Indtil kl. 10:30 leger Nicolas og Rasmus med toget. Rasmus og Nicolas bliver dog mod deres vilje lagt i seng, for at få deres middags lur. Rasmus’s ble bliver dog skiftet da han har tisset i den.

Kapitel 5:

Nicolas har sovet et stykke tid ind til han virkelig skal på toilettet. Nicolas står ud af sengen og går hen mod døren. Lige enden han når ud bliver han stoppet af en pædagog. “Hvor tror at du skal hen”? “Jeg skal på WC”! siger Nicolas til pædagogen. “Hvad tror du at din ble er til. Hmmm”? “Jeg vil ikke skide i bleen”! siger Nicolas i protest mod pædagogen.

Pædagogen bliver sur på Nicolas da han ikke vil hører på ham. “Hvis du ikke er tilbage i din seng inden 10 sekunder, så giver jeg dig en kæmpe røvfuld! Er du med”!? Nicolas er irriteret på ham, men han er dog stadig klog nok til at gå tilbage til sin seng. Han lægger sig ned og prøver på at holde det tilbage. Nicolas tænker til sig selv at han ihvertfald ikke er nogen baby der laver i sin ble.

Han må holde det tilbage, tænk hvad mon de andre børn vil tro om ham hvis han gør det? Efter en times tid er naturen stærkere end ham, og han fylder bleen op med puha. Lugten begynder lige så stille at stige til hans næse, og dette gør at han ikke kan sove. Men af frygt for at nogen af de andre børn skal hører at han har lavet i sin ble, tør han ikke spøge en pædagog om at blive skiftet.

Ved 12-tiden bliver han taget op af en pædagog der med det samme siger “Du trænger da vist virkeligt til en ren ble, min lille ven”. Nicolas bliver helt rød i hovedet af pinlighed over at alle de andre børn hørte det.

Nicolas bliver hurtigt skiftet og vasket grundigt. Pædagogen lægger på samtid også mærke til at han er ved at få en rød numse. Hun smører et lag zink salve ud over hans ble område for så at give ham en tør ble på. Nicolas følger sig ikke ret stor når han kommer tilbage til legestuen. Alle ved nu at han ikke er nogen stor dreng som han troede at han var.

Nicolas sætter sig ned på gulvet, og efter et øjeblik begynder han at græde og mumler at han vil ha’ sin far og mor. En kvindelig pædagog kommer hen til ham og tager ham ind til sig for at trøste ham. Nicolas gør modstand lige i starten, men han holder hurtigt op igen. Pædagogen giver Nicolas en sut i munden og tysser ham ned.

Nicolas syntes at det faktisk er underligt men alligevel er der også en følelse af sikkerhed og kærlighed idet pædagogen tager sig af ham og smiler til ham. Det er simpelthen så mange år siden at han har følt denne følelse. Hans far som er ret politisk (kedelig) i sin måde at være på, har ikke givet meget plads til kærlighed over for sin søn. Men sikkerhed og kærlighed føler han nu.

Når Nicolas er faldet helt til ro. Spøger pædagogen som hedder Tina, om han vil over og lege med nogle af de andre. Nicolas nikker sjovt nok ‘ja’ til det som om han var lille igen. Tina tager Nicolas i hånden og de går udenfor hvor en flok drenge sidder og leger i sandkassen. “Må Nicolas her være med”? spøger Tina.

Gruppen siger okay til det. Efter at pædagogen er gået, spøger Nicolas om hvad de laver. “Vi bygger et sandslot” siger en af drengene. Nicolas og drengene bygger videre på slottet sammen og har det faktisk ret sjovt sammen. Nicolas er vidst ved at lære nogle nye venner at kende.

Kapitel 6:

Der er nu gået en uge. Nicolas er sådan ved at være en af børnehave gruppens børn nu. Han har fået nye venner og har det nogenlunde godt. Han kan dog stadig ikke lide at bliver behandlet som et lille barn. Han har på de sidste dage tænkt på om han måske kunne stikke af fra dette sted.

Er det mon muligt at komme væk her fra? tænker han. Hegnet der omringer huset er ret højt og der er hele tiden pædagoger til at holde et øje med børnene. Ikke desto mindre tænker han på en eller anden måde at komme væk derfra.

En dag hvor Nicolas har lavet stort i sin ble og er i gang med at blive skiftet, får han pludselig en idé. Idéen er måske lidt overdrevet tænker han, men pyt… “Jeg skal bare væk herfra”! tænker han.

Kapitel 7:

Nicolas har ventet på det perfekte tidspunkt for at kunne udføre sin egen “redningsaktion”. Planen er at vente til pædagogerne ikke kigger på ham. Han vil så skynde sig ud på gangen og sætte brandalarmen i gang ved at slå glasset til alarmknappen ud. Så vil brandvæsnet komme og de vil se om det brænder, og jeg vil løbe hen til dem og blive redet.

Dette er planen som Nicolas har tænk på mens han fik skiftet ble. Nu venter han bare på det rigtige tidspunkt for at kunne udføre sin plan. Efter to dages venten dukker chancen op. Pædagogerne er beskæftiget med noget andet, og Nicolas ser muligheden for at sætte sin plan i værk. Stille og roligt går han ud på gangen og finder brandalarm-knappen.

Han trykker glasset ind og en klokke begynder at ringe. Men efter at ha’ trykket på knappen kommer en pædagog hen til ham, og med et surt ansigtsudtryk siger han til Nicolas “HVAD TROR DU AT DU LAVER”!!! Nicolas er helt stiv af skræk over at han er opdaget. Nicolas siger intet, og pædagogen tager ham i armen og fører ham hen til lederens kontor.

"Jens nu skal du se hvad jeg har fanget. Det er denne lille ballademager som har sat alarmen i gang. Jens bliver vred på Nicolas og begynder med det samme at spøge ham om hvorfor han satte alarmen til. Nicolas begynder at græde. “Du kan godt styre dig, min lille ven! Den slags virker ikke på mig. Er du klar over at det KUN er i nødstilfælde at man sætter alarmen til?!!!” Siger Jens. Nicolas græder videre.

Jens tænker et øjeblik over hvad han skal gøre ved denne situation. “Du har lige vundet en tur i vuggestuen, min lille ven”! Nicolas syntes ikke at det er sjovt men tør ikke gøre noget da han allerede er i en meget dårlig situation. “Jeg tror faktisk at dette her ikke engang er nok! Kom her over dreng!” Siger Jens i en meget vred tone.

Nicolas tør ikke andet end at adlyde. Da han kommer over til Jens bliver han lagt ned over Jens knæ, og bleen bliver taget af. Nicolas for en ustyrlig omgang røvfuld som han aldrig har fået af sine forældre. Nicolas græder imens hvert klask rammer hans lille numse.

Efter en syv otte minutter stopper Jens med at smække ham, og Nicolas bliver ført ind i vuggestuen. På vej hen til vuggestuen kommer der en brandmand ind af hoveddøren. Nicolas råber efter ham at han ikke vil være her. Sjovt nok syntes brandmanden ikke at der er den store fare på færde.

Han snakker med Jens om hvad der er sket. “Hvor brander det”? “Det brander ikke Niels, det er bare en uopdragent unge der ikke kan holde sine fingere for sig selv”! Siger han til brandmanden, der faktisk selv har være på hjemmet (og kunne lide det). “Ja, Ja da! Men pas nu på, vi kan jo ikke bare komme rendende sådan hele tiden”! “Jeg skal gøre hvad jeg kan”! Brandmanden går igen.

I mellemtiden er Nicolas kommet ind i vuggestuen. Her bliver han lagt i en meget tyk ble, og så lagt i en vugge. Vuggen er speciel designet med spænder så arme og ben ikke kan bevæge sig. Nicolas får en stor sut i munden og lyset bliver slukket.

Kapitel 8:

Næste morgen starter med et ble skifte af Nicolas meget våde og beskidte ble. Efter dette bliver han sat i en højstol med hænderne spændt fast til armlænene. Han får en hagesmæk på og bliver tvangs madet af en pædagog.

Til dette får han en sutteflaske med varm mælk. Nicolas tisser i bleen, og begynder at græde. Pædagogen tjekker hans ble og kan se at den er våd igen. Bleen bliver skiftet og imens han bliver skiftet tænker Nicolas at han faktisk er blevet ret babyagtig siden han ankom til hjemmet…

Kapitel 9:

Der er nu gået ét helt år. Nicolas er nu nærmest blevet er rigtig tumling af en baby dreng. Han SKAL bruge ble 24 timer i døgnet, og hagesmæk/savlesmæk er nu også en obligatorisk del at dagligdagen. Sutter, baby heldragter og klapvogn er også helt normalt for Nicolas nu. Men nu skal hans forældre hente ham efter nogle få timer.

Sidst på eftermiddagen kommer hans solbrændte forældre ind for at hente ham. Nicolas løber alt hvad han kan hen til sin mor og far og giver dem et KÆMPE kram.

“Nå da! Der er vist én der har savnet sin mor”! Siger Nicolas mor. “Aha moar”! Siger Nicolas til sin mor og far der begge er glade for at se deres søn igen. Nu er det endelig slut med at være baby tænker Nicolas til sig selv. Nicolas far snakker med pædagogen og får udleveret en taske til ham. Hvad mon det er? Tænker Nicolas.

På vejen hjem fortæller Nicolas ALT om hvad der er sket på børnehjemmet mens de har været væk. Det underlige ved det hele er at de ikke syntes at det er så underligt med den behandling som de har givet deres søn. Ved hjemkomsten til huset, siger moren “Jeg kan se at håndværkerne har være her”! Hvad snakker hun om? tænker Nicolas for sig selv.

Han skynder sig indenfor, så snart døren er låst op. Han skynder sig op på sit værelse, men… Hov? Hvad er der sket med hans gamle værelse??? Nu er der lige pludselig et puslebord en junior seng, babyartigt tapet og, og… “Jamen? Dette er jo et baby rum”??? Siger han til sin mor der lige er kommet op til værelset.

“Ja skat! Din far og jeg sendte dig jo ikke til det der børnehjem bare for sjov skyld”. “Men…”. “Vi kunne så godt lide dig, da du var en lille dreng med ble på!” Moren tjekker Nicolas ble for at se om den er våd, og det er den. “Du skal vist skiftes lille Nicolas”! Nicolas starter med at græde, og moren giver ham en sut i munden, imens den våde ble skiftes…

SLUT på Børnehjemmet, men måske du har lyst til at læse Børnehjemmet 2 ?

2 Synes om

Jeg synes stadigvæk at denne historie har noget at fortælle
Læs også Børnehjemmet 2

Mvh
Baby Bom

Hvordan kan man være sådan en god forfatter til en god historier
Tror ærlig tale tror man mange af os ville ønske vi kunne bor der til evidt tid

Jeg ville elske at bo der og blive puslet og skiftet uhmm dejligt gid det vil ske

Baby Mike og alle

Vilever vist nok i moderne tider. Nogle husker Charlie Chaplins film, som
fortæller om at være “et hjul” i samfundet.
Det,at lave film endda med levende billeder måske i farve og måske med lyd, blev
anset for at være udtryk for modernitet i 1936.Måskelever vi nu i endnu mere moderne tider. Og nogle siger ”Stop! Jeg vil af”. Jeg
vil være baby realisere mig selv påny, mon det kan lade sig gøre? Detsiges at et billede siger mere end 1000 ord?Idag er det blevet let og ganske billigt selv at lave en film selv – fx med
smarts-phones. Bare man har historien og folkene: de der skal agere/filmes, og de
tekniske nørder – næsten alle har udstyret. Historien”Børnehjemmet” kunne danne udgangspunkt for et manuskript/drejebog. Hvis nogle
her fra Ageplay kunne bærer filmprojekt-er om Adult babies ville det udgør et
kvantespring?
En realisering vil være et omfattende projekt med beskrivelse og uddannelse af deltagere såvel organisatorisk, teknisk som kreativt, som skulle sættes på en fællesnævner - for at skabe denne værdiforøgelse.Kvalitet og seriøsitet skal være gennemført – og langt overgå det typiske på Youtube.De fleste indeholder ikke en ordentlig historie. Derfindes dog nogle gode instruktive fx Tykables Waddler diaper review som dog er
helt produktorienteret og en del af markedsføring. 1.

Fantastisk historie, næsten gyser da han ikke er der frivilligt, men jeg ville gerne være der en uges tid :slight_smile:

ja det ville været dejligt det findes også to Hypnosis- side der kan gøre det muligt at bliver nærste hele som ny baby
de to side er

http://baby-pants.com/

http://abdlrecordings.com/ – der kan man skrive hvad for en ab-dl aldre man ønske at have efter Hypnosis- men det nok ikke noget man skal rod med hvis man bor alene

da man nok meget hurtig for bruge for en som kan passe på selv

Tak for alle jeres kommentarer, selv efter så mange år. Det er dejligt at historien stadig sætter gang i jeres fantasier <3

Dejlig historie, jeg har rettet lidt stave/slåfejl og har lavet lidt formatering så historien er lettere at læse (selv fra en mobiltelefon), jeg glæder mig til at læse og kategorisere efterfølgerne. (Link indsat i bunden)

1 Synes om