Børnehjemmet 4
Af: BabyMike
Intro:
Mange drenge tror at livet vender tilbage til normalen så snart de stopper på børnhjemmet. Dette passer også for de fleste, men nogle gange sker det at forældrene ikke er tilfreds med hvordan deres dreng er, eller opfører sig den dag i dag. Derfor vælger nogle forældre at sende deres dreng tilbage til børnhjemmet. Anders der i dag er 11 år gammel, var for godt 2 år siden mod sin villige anbragt på børnehjemmet. Hans far og mor var glade for deres nye baby dreng den gang, men er blevet skuffet over hvor hurtigt deres baby blev “en stor dreng” igen. I al hemmelighed planlægger de et nyt ophold på børnehjemmet inden det er for sent. Anders ved intet… Endnu.
Kapitel 1:
Morgensolen rammer Anders mens han stadig ligger i sin tremmeseng. Ikke underliget er hans natble våd. Han har ikke brugt sin sut i nat, da han ikke gad bruge den da han blev lagt i seng. Det første han ser er hans storesøster, Sofie. Anders bliver med det samme defensiv og trækker op i det ene hjørne af tremmesengen. Sofie er kommet for at skifte ham, og gøre ham klar til morgenmaden. Anders hader at blive skiftet og få baby behandling af hans kun 2 år ældre søster. Han syntes det er pinligt, og vil ikke. Lige meget hvad så ved han at kampen er tabt, så snart hans mor eller far kommer ind for at hjælpe hende. Det bliver kun værst for ham selv i den sidste ende. “Godmorgen baby! Har baby lavet pølser i sin ble?” Spørger hun og griner. Anders smiler sarkastisk til hende. Han ved at hun elsker at lege med ham, sikkert som hun nød det , da han var en rigtig baby, og måske selv nød at blive skiftet af hende. Der går ikke længe før deres mor råber efter Sofie nede fra køkkenet. “Hvor bliver i af? Maden er sat på bordet!”. Sofie råber tilbage at de snart kommer. Hun låser døren til tremmesengen op og griber fat i Anders’s hånd. Han gør modstand men det lykkes hende at hive ham ud af tremmesengen. De to larmer en del og det får Henrik, deres far til at kigge ind. “Hold nu op med det der, Anders! Vi er nogen der skal på arbejde og i skole i dag!”. Anders holder op med at gøre modstand, og går af egen villige op på puslebordet for at blive skiftet. Sofie tager hans pyjamas af ham, så han kun ligger der med sin våde natble på. Han siger intet, men er tydeligvis utilfreds med hvad der sker, endnu engang. Sofie smiler bare, og åbner hans ble. “Jamen, baby har ikke laver i nat… Kun tisset”? Anders siger stadig intet, selvom Sofie driller ham. Hun vasker hans bleområde med vådservietter, og drysser baby pudder på ham. Dagens første ble kommer på, og han kommer i sit tøj. Sofie driller ham lidt med hans sut, men hun slutter inden han bliver alt for sur på hende. Sofie elsker at drille hendes lillebror. Anders syntes det er så unfair. Sofie tissede i sengen da han var 5 år, men hun fik ikke ble på, blot den støtte hun havde brug for og det var kun et års tid før hun blev tør igen. Anders tissede aldrig i sengen, men af en eller anden grund skulle det blive ham der skulle bruge ble igen, og være familiens lille baby igen. Hun blot fryder sig over ham. Hvad var det der skete?
Anders tænker tilbage på da han var 9 år. Hans mor kunne ikke styre ham, og deres forældre kunne ikke enes, og var tit op og toppes da hun gerne ville have flere børn, men det ville hans far ikke. Hans far snakkede noget om at de ikke havde råd til endnu en mund at fodre. Men hans mor ville have en lille baby igen. Den gang tog han det ikke så tungt andet end at han var ked af at hans far og mor, hele tiden skændtes om det. Måske var det også derfor han var så ustyrlig? En morgen blev han vækket og pludseligt var der ro i huset. Hans far og mor sad nede i køkkenet klar med morgenmaden og smillede. Begge glade og slet ikke udkørte som ellers. Anders satte sig på stolen, og begyndte at spise. “Hvad laver du?” Spørger han sin far, der kigger i Krakskortet. “Jeg finder vej frem!” Svarer han. “Til hvad?”. Frederikke afbryder ham. “Så! Tag nu og spis så vi kan blive klar!”. Anders spiser færdigt i håbet om at det er noget stort de skal ud til… Måske er det Tivoli? Da de alle er klar og ude i bilen, spørger Anders. “Hvor er Sofie?”. “Hun er hos en veninde” Svarer Frederikke. De kører nogle timer før de ankommer til en bygning med et højt plankeværk rundt om. På skiltet kan Anders stave sig frem til at der står: Troldevænget. Han bliver lidt forundret og spørger til hvad de skal her. Hans mor stiger ud af bilen og åbner for bagdøren hvor deres søn sider. “Skat! Din far og jeg har talt om at du skal være hos Troldevænget i et lille stykke tid.” Anders begynder med det samme at græde, og vil ikke. Han vil ikke være andre steder end hjemme hos far og mor. Selvom hans mor og ikke har det sjovt lige nu, holder de fast på at han skal ind på Børnehjemmet. “Jamen, skat. Det er KUN for en kort periode, så kommer du hjem igen til os, ikk’?”. Da de kommer indenfor, bliver de modtaget af lederen, Jens. Han tager en lille snak med dem, og viser dem ind til Lone, der skal gøre Anders klar til sit ophold. Inden da har hans far og mor kysset ham og sagt farvel. Som alle andre gør Anders modstand, da han ikke “vil have ble på, og blive behandlet som en baby”. I det hele taget ventede han kun på at kunne komme hjem igen, så han kunne blive fri. Han var en sød lille baby dreng da han var færdig på børnehjemmet. Men dette har alt samme ændret sig stille og roligt…
“Hey!!! Hvad laver?!” Håber Sofie efter Anders da de sidder ved morgenbordet. Anders var faldet i staver over sin grød. Han sidder ikke i højstole mere, da det var for meget arbejde tilsidst at få ham i den. Så nu sidder han på en normal stol, men stadig med hagesmæk på, selvom den ikke bliver “brugt” så meget mere. “Jeg tænker! Noget som du ikke kan, dumme!” Svarer han sin søster. De skal til at skændes, men deres mor stopper dem. “Spis nu færdig, så vi kan komme afsted!” Siger nu. De spiser færdigt og Frederikke spørger om han har tisset i bleen. Anders svarer lidt sarkastisk at sådan noget gør han ikke mere. Hun giver ham et lille klap i numsen, og siger “Selvfølgelig ikke min lille dreng”. Anders løber op på sit værelse, hvor han underligt nok føler sig lidt træt igen. Han lægger sig på gulvtæppet, og ret hurtigt falder han i søvn.
Kapitel 2:
Da Anders vågner igen sider han fastlåst på bagsædet i bilen. Han har den sut i munden han ikke kan spytte ud. Han bliver hurtigt bange da hans forældre ikke gør sådan noget. Han prøver at tale, men det bliver mere noget mumlende noget. Han ser ud af vindet, og det virker meget bekendt. Han begynder at græde, da han godt ved hvor de er på vej hen. Hans mor tager sutten ud af munden på ham. “Je… je… Jeg skal nok (ånder) o…opfører mig ordentligtttt! Jeg vil b…bare ikke på børnehjem igen!” Siger han til sin mor. Hun lytter men fortæller ham at det er til hans eget bedste. Hun skal til at sætte sutten tilbage, da han ryster på hovedet. Frederikke vælger så ikke at give ham sutten i igen. De ankommer ude foran indgangen til Troldevænget. Anders bliver hysterisk, og vil ikke derind igen, men han har intet valg. Sutten kommer i igen, og faren låser seleværket op, og bære deres søn ind på børnehjemmet, hvor Jens står klar til at tage imod dem endnu en gang.
Jens rækker hånden for at sige velkommen tilbage til Anders, men det vil Anders ikke. Han grædder bare. “Velkommen tilbage, Anders! Der er vist én som ikke har været artig lille baby!” Med det får Anders en klump i halsen, da han frygter det værste. Jens står og snakker lidt med Henrik og Frederikke. Anders holder fast om sin far og vil ikke give slip. Han vil med dem hjem, men det kan han ikke selv bestemme. Imens de snakker kan Anders høre lyden af ble tape der åbnes fra puslerummet. Der er tydeligvis en dreng der bliver skiftet mens de taler. Han græder videre. “Nå men skal vi ikke se at få lille Anders ind til Lone?” Siger Jens til Henrik og Frederikke. Anders holder fast om sin far som aldrig før. “Jo før, des bedre!” Siger faren. Anders bliver mod sin villige givet videre til Jens der nemt kan klare en dreng som Anders. Han får et farvel kys af dem begge før de går. Anders græder og gør meget modstand da han skal ind til Lone. Da de kommer til Lones dør, lykkes det for Anders at sparke ud mod døren, så hårdt at der kommer et lille hul i den. Jens bliver så forarvet over det, at han med det samme siger til Anders: “Der er vist ingen grund til at vi går der ind! Du ved godt hvor uartige drenge skal hen, min lille ven”. Jens vender om og går i den modsatte retning med Anders i sine arme. De går forbi børnehaven, og direkte ind til vuggestuen. Anders er helt ude af kontrol, for han har prøvet at være der inde før. Det er kun de slemme og uartige drenge der kommer i vuggestuen. Den første pædagog de møder er Mette. Hun bliver først lidt overrasket over måden de kommer ind på. Anders er meget vild. Det er ikke helt middagstid endnu, så de andre drenge leger på gulvet. Mette vidste godt at Anders kom tilbage, men regnede ikke med at han var så vild. “Jamen der har vi jo Anders igen!” Anders svare ikke, men forsætter med at være vild. “Vi skal bare gøre ham klar til en middagslur!” Siger Jens til hende. Sammen løfter de Anders op på puslebordet og spænder ham fast. Han får en sut i munden han ikke kan spytte ud, og tøjet kommer af. Hans ble er både beskidt og våd. Anders er stadig vild og urolig, så Mette tænder for uroen over ham. Mette er vant til dette, så hun tager det stille og roligt. Det er klart at alle drengene i vuggestuen kigger op på puslebordet, da Anders gør noget af en entré. Mette begynder med at åbne bleen og bruger den våde front til at tørre hans smurte numse af med. Anders er helt rød i hovedet af vrede og pinlighed. Mette tager en skumvaskeklud og noget babysæbe og vasker ham. Efter det smører hun et lag zinksalve på ham, og giver ham en tyk stof natble på med rispapir i. Slutter af med et par gummibukser og en babysparkedragt, som Jens hjælper hende med at få på ham. Anders bliver løftet over i vuggen med gummilagen og en bamse, hvor han bliver spændt fast. “Så kan han ligge der, til han falder ned!” Siger Mette og ånder lettet op. De andre drenge i rummet griner, for de syntes det er sjovt, når det ikke er dem selv det går ud over. Der går da også et stykke tid før de skal spise, så mens de andre drenge spiser skemad i højstole, får Anders en flaske med vælling, men han nægter at drikke den. Da de andre er færdige med at spise bliver de skiftet til en natble hver og lagt i hver sin vugge. Rullegardinet trækkes ned og lyset slukkes. “Så er det nat nat tid, drenge” Siger Mette stille til dem. Anders er faldet til ro nu, da han ikke har mere energi tilbage. Han husker det så tydeligt igen. At ligge i vuggen men en endnu tykkere ble på, end dem der hjemme. Derhjemme brugte de engangsbleer, men det bruger de ikke i vuggestuen. Så han håber på snart at komme i børnehaven, så han igen kan bruge engangsbleer, de er nemlig ikke så tykke. Stofbleerne er så tykken at han ikke kan samle sine ben, og skal sove på ryggen hele tiden. Han falder så meget til ro at han til sidst falder i søvn.
Kapitel 3:
Anders vågner af Mette der rusker blidt i ham. Han er stadig ikke ved godt humør, og hader at han er der. “Hvor er det godt at se min ynglingsdreng tilbage igen”. Siger hun til ham. Anders syntes ikke det er sjovt, men havde intet imod Mette da han sidst var der. “Hvis jeg nu sætter dig fri? Lover du så at opføre dig pænt OG ikke at løbe væk?” Spørger hun. Anders nikker med hovedet, for han gider slet ikke være spændt fast i vuggen. Mette smiler, og inden hun sætter ham fri får han et kys på panden. Selerne bliver løsnet en efter en, og det første Anders gør er at tage sutten ud af munden. “Jeg vil ikke have sut”. Siger han og kigger på hende. “Det ved du jo godt at Du ikke bestemmer, vel? Det er Mig der bestemmer her!” Siger Mette på en pædagogisk måde. Men til at starte med lader hun ham være sut-fri til efter bleskiftet. Anders havde næsten glemt, hvor umuligt det er at gå med en så tyk baby agtig ble på. Han kan næsten ikke gå, så Mette hjælper den nu hjælpeløse dreng på ved mod puslebordet, så den våde natble kan blive skiftet. Når Anders ligger på puslebordet, starter Mette med at tage hans dragt af. Han er ved at blive lidt urolig igen, men Mette giver ham ‘blikket’. “Må jeg ikke få en børnehaveble på?” Spørger han. Mette ryster på hovedet. “Nej, babyer skal bruge vuggestuebleer”. Anders bliver spændt fast til puslebordet og den våde natble bliver skiftet til en tør dags stofble. Anders græder lidt da han ikke fik sit ønske opfyldt. Det var et forsøg på at få kontrol, men som han huskede det for 2 år siden, så har man ingen kontrol over noget eller nogen, når man går i vuggestuen, der er man kun en baby. Han husker alt fra den gang. Lugten af den specielle babypudder de bruger, dagligdagen, maden, rummet, pædagogerne, bleerne, de andre drenge der var der den gang osv. Han kunne ikke tro at han skulle opleve det igen. Da bleen er kommet på, og et par tørre gummibukser, er babytøjet klar til ham. Han er ikke meget for det, men ved at det ikke nytter at gøre modstand. Mette fortæller ham at de alle skal udenfor, så det er på med flyverdragten. Fedt, tænker Anders. Så kan dem i børnhavnen se ham, og gøre grin af ham. Så mod hans villige bliver han og de andre drenge sat ud i sandkassen for at lege. Anders vil ikke i starten, men da en af de andre vuggestuedrenge gerne vil lege med ham, løsner han lidt op, og sammen begynder de at bygge et sandslot. Sandet er lidt vådt, så det går rigtig godt at bygge med. “Hva’ hedder du?” Spørger drengen. Anders svare ham, og stiller ham det samme spørgsmål. “Jeg hedder Steffen”. Steffen og Anders leger godt sammen, og ret hurtigt glemmer Anders det værste af at være på børnehjemmet. Der hjemme havde han ingen venner, for hvem vil være ven med en ble dreng? Hvis ikke hans gamle venner vidste at han brugte ble og sov i en tremmeseng, fortalte Sofie dem det bare, og viste billeder af ham på sin mobil. De værste billeder var dem fra puslebordet. Her på børnehjemmet er alle mere eller mindre ens. Alle bruger ble, lige meget om de har brug for det eller ej. Alle skal bruge ble, og alle bliver mere eller mindre baby når de er færdige. Dem fra børnehaven bruger bleen som en baby, og dem fra vuggestuen ikke bare bruger bleen som en baby, men og bliver behandlet som en baby, og skal opføre sig som en. Anders frygter hvad der skal ske med ham, men lige nu leger han. Mette og de andre pædagoger sider på en bænk og holder øje, sammen med en kop kaffe.
Kapitel 4:
Der er nu gået en uges tid, og Mette, Lone og Jens holder møde omkring Anders. Jens fremlægger nu forældrenes ønske om hvordan de ønsker at modtage Anders retur. Planen er en standard baby basis plan, hvor de ønsker deres søn retur som en lille sød baby dreng, der slet ikke kan klare sig selv, og er 100% afhængig af sine forældre og andre voksne mennesker der vil passe ham. Det er en hård træning der skal til, for Anders er ikke helt nem at vende om. Der skal en del terapi og behandling til, plus en meget intensiv baby behandling af ham til. Det er f.eks. vigtigt at han aldrig bliver overførst til børnehaven, men skal være i vuggestuen hele tiden, og at alt mad indtages via sutteflaske. Han skal trøstes når han er ked af det, staffes når han gør noget forkert, eller noget som ikke er korrekt for en baby af hans alder. Han må ikke lege med andet end baby legetøj osv. Der vil i det hele taget ikke blive taget sig af hvad han siger, men blot svaret til ham som om at det var baby lyde der kommer ud af hans mund. Sutter skal der også bruges flere af. De kender det hele så godt, og har prøvet det så mange gange før, at de ved at det kommer til at virke. Det er kun et spørgsmål om tid, og rette indstilling, så Anders’s forældre ikke skal vente mere tid end nødvendigt er.
Det er morgen igen og Anders vågner i sin vugge, af de andre drenges larm, da de andre er kommet op og er blevet gjort klar til morgenmaden. Anders venter kun på at Mette kommer over til ham, så han kan komme ud af vuggen. Så sandt som det er sagt, kommer hun over til ham, og slipper ham fri, så han kan komme over på puslebordet. Anders skal til at tage sutten ud, men Mette stopper ham med det samme. “Så så, lille baby… Det må man ikke!” Anders kigger på hende og lige inden hans hånd tager fat i sutten, får han et klask over hånden. “Nej! Blev der sagt!” Siger hun igen i en mere bestemt tone. Anders lader sutten blive i, men undrer sig over hendes reaktion. Han bliver som altid spændt fast på puslebordet, og hans babydragt taget af. Natbleen kommer af, og Mette tænder for uroen over puslebordet, mens hun skifter hans beskidte og våde ble. Hun gør mere ud af at tale til ham på baby sprog, som: “Lille baby har nok lavet puha i sin lille ble”! Anders er utryg ved det hele og gør modstand, men det hjælper ikke, og begynder derfor at græde. Mette trøster ham så godt hun nu kan, mens hun vasker ham og smører salve på numsen. “Baby skal ikke være ked af det, for Mette skal nok passe på dig!” Mens han bliver skiftet kommer en anden pædagog ind med maden, og sutteflasker til de “små” børn. Da bleen endeligt er kommet på får han sit baby tøj på, og skal lige til at gå over til spisebordet, men bliver stoppet af Mette. “Nej, nej min lille ven! Du skal over i sofaen, så du kan få din vælling!” Anders ser sutteflasken på bordet og gør med det samme modstand. Han vil ikke have vælling, og specielt ikke fra en sutteflaske. Han drikker kun mælk fra den. Mette giver ham en streng advarsel om, at han godt kan forvente sig, at det bliver endnu værre for ham, hvis han ikke gør som der bliver sagt. Hun holder godt fast i ham, og da den anden pædagog ser ud til at komme over for at hjælpe, falder Anders ned. Mette slipper grebet på ham, og binder en hagesmæk fast om hans hals. Mette tager sutteflasken og sætter sig i sofaen. Hun hiver Anders med over og fortæller ham at han godt ved hvad han skal. Modvilligt lægger Anders sig ned på hendes skød så han kan modtage sutteflasken, som kun en rigtig baby ville gøre det. Anders føler sig så pinlig lige nu, men kan ikke gøre noget ved det. Mette stryger ham hen over håret, og bliver ved med at nusse ham, og fortælle ham hvor god en baby han er. Så sød og sulten. Når vællingen er drukket, bliver den efterfulgt af en flaske med varm mælk. Ikke overraskende bliver han klappet på ryggen efter det er slut. Anders kommer da også med en lille bøvs. Hagesmækken kommer af igen. Mette tjekker lige bleen for at se om den er våd, men det er den ikke, så hagesmækken kommer af, og drengen slippes fri, så han kan lege med de andre drenge på gulvet. Mette overvejer om hun skal sætte ham i kravlegården, men vælger at lade ham lege med de andre. Anders er glad for, at den pinlige morgenmad endelig er overstået, og regner med, at det også er sidste gang. På gulvet begynder han at lege samme med Steffen. De leger med Duplo klodser. Anders vil helst lege med normale Lego klodser, men det må de ikke i vuggestuen. Mette holder skarpt øje med Anders, for at være sikker på at han ikke snakker for meget, eller laver ballade.
Ved frokost tid, går alle børnene hen til spisebordet, og Anders er den første, med vilje. Han er bange for at han endnu en gang, skal pinliggøres ved endnu en sutteflaske episode. Aldrig før har en “baby” været så ivrig efter at komme i en højstol som nu. Da madvognen kommer ind, er det som om morgenen sutteflasker, men igen ser det ud til at der også en en flaske med vælling. Anders bliver urolig og holder fast i bordet. Mette kommer hen til ham, og fortæller at han skal over i sofaen. Han vil ikke og begynder at græde, samtidigt med han holder fast om bordet. Mette griber fast om ham, men Anders holder fast. Mette bliver træt af det og fortæller ham højt: “Hvis ikke du gør som der bliver sagt, får du bleen af og smæk mens de andre ser på! Er det dét du virkelig vil, Baby!?” I det giver han slip, for så langt vil han ikke synke. Sammen går de over i sofaen, og igen som tidligere kommer hagesmækken på, og vællingen sutter han i sig, sammen med to flasker varm mælk. Frokosten afsluttes på puslebordet hvor hans våde dagble skiftes til en natble, og så bliver han lagt i sin vugge til en middagslur.
Kapitel 5:
Der er nu gået 3 uger siden Anders ankom til Troldevænget. Han er stille og roligt ved at acceptere hvordan de voksne vil have at skal være. Han har også modtaget terapi, og mild medicinering uden han selv ved det. Anders har ikke kontrol over så meget længere. Han bruger også savlesmæk, da han godt kan komme til at savle i løbet af dagen. Han er i store træk, en sød lille baby dreng igen. Han finder igen meget trykhed i sin bamse og sut. Uroen over puslebordet og vuggen, får ham til at slappe af og glemme at han er hvor han er. De andre drenge bliver til tider, misundlig på ham, da Mette giver ham så meget opmærksomhed, og de personlige sutteflasker. De er dog glade for ikke at skulle være så meget i kravlegården som Anders ellers skal. Vællingen og behandlingen gør også at Anders har meget svært ved at holde sin afføring tilbage, så han skal skiftes ret tit. Han håber at han snart kan komme hjem til sin familie igen. Han savner sin mor og far meget.
Efter godt 2 måneder sker det mens Anders får skiftet sin beskidte natble om morgen, at hans mor kommer ind i vuggestuen. Hun smiller når hun ser Anders. Hun har virkelig savnet ham. “Hej Frederikke!” Siger Mette da hun ser hende. Anders smiler, men kan ikke sige noget på grund af sutten. Han er ligeglad med om han er nøgen, han er bare glad for at se sin mor igen. “Hej Mette… Nå? Hvordan har min lille skat det?” Spørger hun. Mette fortæller mens hun smører salve på numsen, og giver ham en tør ble på, at Anders har været en sød lille baby, der efter lidt tid nu er blevet artig. Mens de to snakker, kommer Henrik ind, og er lige som Frederikke, glad for endelig at se sin baby søn igen. Sammen giver de Anders tøj og overtøj på, så de kan forlade børnehjemmet. Anders tumler rundt da bleen fylder meget mellem hans ben, og det faktum at han næsten ikke har bevæget sig i de sidste 2 måneder. Anders er så glad for at kunne komme hjem igen, til sin far og mor. Nu bliver det hele normalt igen. Når de kommer udenfor, står der en klapvogn parat og venter på Anders. Han bliver sat ned i den, og hans forældre kører ham ud til deres bil. Han var lidt overrasket over klapvognen, men bliver endnu mere overrasket over autostolen i bilen. Den er nu blevet fast inventar i familiens bil. Anders er lidt urolig ved det, men på den anden side så er det rart bare at komme væk fra børnehjemmet. Den lille familie kører hjem, hvor endnu flere overraskelser venter ham.
Ved hjemkomsten ser alt ud som da han forlod hjemmet. Sofie er hjemme sammen med en af hendes veninder. Anders bliver sat på gulvet i køkkenet. Sofie kommer løbende sammen med sin veninde. De kan næsten ikke holde op med at grine når de ser ham. Frederikke advare Sofie om ikke at gøre grin med Anders. Sofie stopper med at grine, ikke fordi hun ikke har set Anders sådan før, men blot fordi hun elsker at håne ham. Veninden stopper også til sidst, men siger da også “Ej, men han ser nu også meget sød ud!”, og griner lidt. Anders bliver lidt rød i hovedet. “Må vi ikke skifte ham, mor?” Spørger Sofie. Veninden virker lidt usikker på om hun vil, men det lykkes Sofie at overtale hende. “Du kommer jo til at skifte ham tit, så hvorfor ikke?” Svarer Frederikke. Anders bliver utryg og græder samtidigt med at være ustyrlig. “Det har også været en lang omgang for ham denne gang, så mon ikke han skal have noget at spise, og lægges i seng?” Siger Frederikke igen. Sofie og veninden tager fat i Anders og bærer ham oven på, til hans værelse. Anders græder og bliver overrasket over at hans værelse er bygget om endnu engang. Tremmesengen er væk. Der står nu en vugge, og en sofa. Rummet er babyblåt, med stof dekoration på vægene og loftet. Uroer over vuggen og puslebordet. Han kan næsten ikke holde op med at græde. De to piger sætter sig i sofaen, og trækker drengen hen over deres skød. Sofie giver ham hagesmækken på, og kort tid efter kommer moren ind med 3 sutteflasker. De to piger syntes det er så sjovt at give ham vælling og mælk som en baby. Mens han drikker løs, kan han ikke holde igen, og laver stort i sin ble og tisser den våd. Sofie fortæller sin veninde at Anders er så sjov at skifte. Veninden ved ikke helt om hun glæder sig til det, men løber da heller ikke skrigende væk. Så selvom Anders prøver at gøre modstand, er de to piger stærkere end ham, og de kan uden problemer, spænde ham fast på puslebordet, for at tage hans brugte ble af ham. De to piger begynder begge, at elske Anders’ baby agtighed. Hans uvillige til det hele, men intet kan han gøre. De vasker ham nænsomt og smører zinksalve på ham. Familien bruger ikke engangsbleer mere. Nu bruger de De samme stofbleer som på børnehjemmet. Så nu kommer der en tyk natble på ham. Anders græder bare, men kan ikke gøre andet end at kigge på uroen. Den hjælpeløse dreng bliver lagt over i vuggen, og spændt fast.
Kapitel 6:
Tilværelsen som baby for Anders, er blevet hverdag, og det hænder også at Sofies veninde passer ham, hvis familien skal noget om aften. Alle ved at han er en baby, da hans vaskede bleer hænger til tørre ude i forhaven hvor alle kan se dem. Overrasket er det, at flere nabo familier ikke siger så meget, men det sker at Frederikke bliver spurgt hvis det er. Selvom Frederikke godt kunne finde på en løgn, fortæller hun sandheden, da Sofie alligevel har gjort det. Frederikke bliver ikke overrasket over de positive ord hun modtager fra nogle forældre der på samme måde har en eller flere ukontrollerbar drenge i familien. Hun fik også anbefaldet børnehjemmet til en nabo, som skal visse sig at være en fordel for nabo drengen…
Fortsæt til Børnehjemmet 5 (Kræver medlem af gruppen Seksuelle emner i historier og diskussion)
Læs eventuelt Indlæg 12 længere nede for en uddybende forklaring.
håber at du snart skriver mere på den B)