Børnehjemmet 2 (b,b,F,M,F,M,F,F,g)

Skrevet af: @BabyMike
Udgivet den: 17.11.2001 20:21

Så kom den endelig… Efterfølgeren til Børnehjemmet (Faktisk min første danske ble historie).

Historien er i bedste “Børnehjemmet” stil, og jeg håber på at alle kan lide den, ligeså meget som I kunne lide den første. Men her et kort resume:

Børnehjemmet kommer snart til at få en “ny” gæst, som på en måde også er meget villig til at opholde sig på hjemmet. 12 årige Jonas er ikke som alle de andre drenge. Han gemmer på en hemmelighed som snart kommer frem i dagens lys…

Introduktion:

For de fleste børn, er det glæden selv, når de er “store nok”, til at smide bleen. “Bleer er jo kun for babyer”. Sådan tænker langt de fleste børn og de helt unge, for slet ikke at snakke om de voksne, som helst ser, at deres børn bliver “tøre”, når de nærmer sig 2-3 års alderen. Når det så var sket, så kunne man lægge sig tilbage, og give pengepungen en hvile tur, som jo helst skulle vare, resten af livet (eller til en ny kommer til). Sådan et “mønster” barn, er Jonas helt klart, hvis det står til hans forældre. Jonas er 12 år gammel, men på trods af hans alder, så er der noget helt galt? For måske er det sådan hans forældre ser på ham. Men det er helt sikkert at; sådan ser Jonas ikke sig selv.

Kapitel 1:

Jonas er som alle de andre drenge på hans alder, og dog ikke. På ca. samme højde som de andre, samme lege, samme interesser, men en ting som han med sikkerhed ved at de andre ikke deller med ham, er at han faktisk godt kan lide at lege en lille baby dreng. Men det var vist nok mest i hans drømme. Han syntes faktisk at han ER en baby, men kan bare ikke “få lov” til at være det. Hvis man bare kiggede efter, kunne man se det i hans små lyse øjne: Et liv i friheden, et liv uden ansvar, et liv af tryghed og uendelig kærlighed.

Jonas tænker altid over hvorfor, han var som han nu var. Tanker om hvor dejligt det nu var at være baby, og hvor dejligt det nu ville være at få en ble på igen. Uha… Hvor ville han dog bare ønske at det kunne være sådan. Desværre var der også mange negative tanker, om hvor “underlig” og “pervers” han nu var. Det var ikke altid lige sjovt, med alligevel syntes de negative tanker ikke, at kunne overvinde de positive tanker.

Men når det nu kommer til stykket, så har Jonas et endnu større problem: Hvordan kan han få fat i de ting som han gerne vil ha’? Ting som bleer og sutter. Han havde ikke råd til det, med de få lommepenge som han havde. Og de brugte han næsten altid på at købe slik for. Bleer er jo noget dyrt noget, syntes Jonas, så hvordan skulle han dog få fingrene i dem? Det nytter jo ikke at tisse i sengen, for så får man jo bare et ringe apparat, som hans lillebror fik da han tissede i sengen. Nej det gik jo ikke.

Det blev torsdag, og Jonas gik med hjem til sin gode ven Finn. De havde planlagt at de ville sidde og spille Nintendo spil. Det er klart at Jonas var mest interesseret i at spille, da han ikke havde en spille konsol hjemme hos ham selv. Så da de kom hjem til Finn, gik de med det samme ind foran fjernsynet og begyndte at spille løs.

Der gik vel en tre timer, før de blev afbrudt af Finns mor, der var ved at blive godt træt af al den larm som spillet lavede. Hun går ind til de to dreng med Finns lillebror i hånden. Finns lillebror er 2 år gammel, og bruger stadig ble. Dette var Jonas meget opmærksom på, og da også at han havde en sut i munden.

Han var virkelig misundelig på Finns lillebror. Men da Finns mor ville ha’ de to drenge, til at ha’ lillebroren med i legen, ville Finn ikke spille mere. “Jeg tror også at jeg skal hjem nu, før min mor laver aftensmad”! Siger Jonas til Finn, og hans mor. “Nej… Bliv nu, Jonas”! Svarer Finn, der helst vil ha’ at Jonas bliver. Men Finns mor “hjælper” Jonas med at komme afsted. Så får hun da’ ro i huset igen. Så Jonas går ud i gangen, for at tage sko på.

Da han sider og binder snørebåndene, kigger han ind i til Finns lillebrors værelse. Han kan med det samme se et pusle bord, med masser af bleer under. Han prøver på ikke at kigge for meget, så Finn ikke opdager det. “Skal vi ikke også spille igen i morgen”? Spørger Finn. “Tjaaa… Måske”! Svare Jonas, tøvende. “Kom nu…”! Prøver Finn at overtale Jonas. Men Jonas vil nu helst ikke, da han hellere vil lege med en af sine andre venner. Så Jonas lader emnet falde til jorden, og cykler hjem.

Samme aften drømte Jonas om at være en baby. Han drømte om, hvor dejligt det villed være at ha’ ble på igen. Den blev klart nok våd, og så skulle den skiftes. Ligesom de små børn, i hans gamle børnehave… “Suk…” Hvor han dog bare gerne ville være baby igen. Men i drømmen er det sjovt, og han kan leve alle sine fantasier ud. Alle syntes at han er så sød, og sjov at lege med. Men fokus var hele tiden på den ble han havde på.

Pludselig vågner Jonas af hans mor der vækker ham fra drømmen. “Så er det morgen! Tid til skole”! Siger hun. Jonas vender sig om i vrede for at sove videre. Han vil ikke forlade den “rigtige” verden som han har levet i, I de sidste mange timer. Men sådan skal det ikke være, syntes Jonas’s mor, der hiver dynen væk. “Så står vi op, Jonas”! Tjaaa… Han har jo intet valg, og bliver derfor nød til at stå op. “Iiiii altså”! Tænker Jonas, der klart nok ikke gider at gå i skole, i dag.

Kapitel 2:

I skolen er Jonas ret ukoncentreret, og hans tanker er i starten af dagen, præget af nattens drømme. Læren i klassen snakker bare kedelige ting, syntes Jonas, der hellere ville gå i børnehave nu. “… det var fint Gitte! Og så er det din tur Jonas”!? Siger læren til Jonas der ikke har fulgt med i timen. “Øh. Ja…” Jonas prøver hurtigt at finde ud af hvor klassen er kommer til, i den tekst som de læser højt.

Mmmm… “Så kiggede han sig over skulderen, og så…”! Begynder Jonas, fra et helt tilfældigt sted i teksten. “Det er ikke der vi er kommet til Jonas! Sig mig. Følger du ikke med i timen igen, Jonas”!? Spørger læren surt. Jonas tør ikke andet, end at trække på skulderne. “Det er godt at der snart er forældre konsultation”! Svarer læreren på Jonas’s skulder-trækken. “Vi er kommet til…” Og sådan gik timen videre.

Jonas kunne klart nok, slet ikke lide at gå i skole. Læreren var en rigtigt smæk-fed møg so, syntes han. Så da skole dagen var ovre, var det jo weekend. Endelig! Tænker han. Nu skulle han virkelig ud og lege med vennerne, og holde sig langt væk fra alt, der har med skole at gøre. “Kommer du ikke med hjem til mig, Jonas”? Spørger Finn. Det har været en hård dag for ham i skolen, så lidt TV-spil, ville være en kanon start på weekenden.

De to drenge tager hjem til Finn for at spille. Da de har spillet i et stykke tid, kan Jonas mærke at han skal tisse. Han rejser sig op, for at finde toilettet. Finn spiller videre, imens Jonas er væk.
Da Jonas kommer ud fra toilettet, stopper han ved døren til Finns lillebrors værelse. Døren er ikke helt lukket. Jonas tænker kort. Han kan se bleerne under pusle bordet. Han tænker… Hvis han nu lige kunne tage bare én ble?

De ville jo aldrig kunne se, at der mangler én ble, ud af alle dem der ligger der? Finn sidder jo inde i stuen og spiller, og hans forældre syntes heller ikke at være i nærheden. “Kom nu”! Siger han til sig selv. Men hvad nu hvis han bliver opdaget? Hvad kunne der ikke ske? Hvad ville Finn sige til det. Ville han drille mig, og fortælle det, til de andre i skolen? Pludselig råber Finn efter Jonas: “Jonas! Hvor bliver du af”!?

Jonas kigger sig hurtigt omkring, og svarer tilbage, at han lige snart er der. I dette øjeblik, finder han ud af, at det skal være NU, hvis det nogensinde skal være. Han skynder sig ind på lillebrorens værelse, og tager med det samme tre bleer fra bordet, og skynder sig at lægge dem ned i hans skoletaske. Hjertet pumper som om, han lige har været ude og løbe. “Hold da kæft”! Tænker han.

Han har da lidt dårlig samvittighed, over hvad han nu har gjort, men kan dog ikke vente, til han får chancen for at lege med dem. Resten af tiden med Finn, går efter Jonas udsagn, alt for langsomt. Så da han endelig kunne sige farvel til Finn, kunne han næsten ikke vente til han kom hjem. Dog kunne han ikke vente med at se bleerne, så han var simpelthen nød til at stoppe undervejs, bare for at kigge ned i skoletasken.

Det var både for at se, og føle bleernes, dejlige overflade. Det var næsten som om, at et tog af gode følelser kørte igennem ham, for fulde gardiner. Det er helt klart bedre end juleaften og fødselsdagen lagt sammen. Men her kunne han jo ikke blive stående, så han lukkede tasken igen, og forsatte hjem. På vejen hjem, tænker han over hvor han skulle gemme bleerne, så hans familie ikke kunne finde dem.

Da han endelig kom hjem, var hans lillebror kommet hjem, og det samme galt for hans mor. Nu var det om at komme på en plan, så han kunne snige bleerne forbi sin mor, før hun fik fingrene i hans madkasse. Jonas gik indenfor, og med det samme ind på sit værelse, hvor han lagde bleerne i en plastik kasse fuld af gammelt legetøj, som ingen brugte. "Pyha… "! Tænker Jonas der endelig kan slappe helt af.

Et minut efter kommer hans mor ind på hans værelse. “Skal du ikke sige hej”? Joker hans mor. “Hej mor”! Svare Jonas med et smil. “Hvordan gik skolen så i dag”? Spørger hun. “Fint nok”! Svarer han. “Hjælper du mig ikke i køkkenet”? Spørger hun, og Jonas tænker kort. Han vil nu helst være hos sine kære bleer, men går dog alligevel med på at lave mad sammen med hans mor.

Resten af dagen går ellers som den plejer. Det er nok ingen hemmelighed, at Jonas glæder sig til det blev aften/nat. Så kan han lege baby, som han nu så gerne vil. Da klokken var 22:00, syntes Jonas at tiden gik alt for langsom. “Hvornår går de dog i seng”? Tænker han om sine forældre. Hans lillebror er blevet lagt i seng, så ham var der ikke noget problem med. Da den blev halv elleve, gik Jonas ind på sit værelse, for at læse Anders And blade.

I virkeligheden ventede han bare på at hans forældre skulle gå i seng. Ca. en halv time senere, bankede det på hans dør. Det var hans far der åbnede døren, for at sige godnat til Jonas. “Endeligt” Tænker Jonas for sig selv, da døren blev lukket. Bare for at være på den sikre side, ville han nu vente et kvarter, før han gik i gang med, at lege med bleerne. Tiden gik bare alt for langsomt. “Kom nu”! Siger han lavt til sit ur, på vægen.

Men som det nu er med tid, så skulle den nok gå. Og da tiden var gået, kunne Jonas næsten ikke styre sig selv. Men for at holde stemningen oppe, gik han stille og roligt til værks. Så da han endelig fik fjernet det gamle legetøj, fra kassen, lå de tre bleer i bunden. Han kunne næsten ikke tro det: “Bleer. Og de er til mig”! Tænker han til sig selv med julelys i øjne.

Han tager fat i bleerne, og lægger dem på sengen. Først kigger han på dem, og føler på dem. Han både kigger og føler inde i bleen. “Hvor er den dejlig og blød”! Tænker han. “Lækagebarriere”! Ligesom i TV-reklamerne. Der gik ikke lang tid før, han syntes at det var på tide at tage bleen på. Så med det, tog han sine bukser og underbukser af. Han lagte sig ned på sengen, og tog en af bleerne frem.

Han foldede den ud, og lagte den under hans numse. Han trak bleen op mellem sine ben, og ned på maven. Han satte tapen fast, og rejste sig op. Bleen passede ham da, men var nu en lille smule stram. Men pyt med det tænker han. Han kigger ned for at se på bleen som han nu har på. Hvor er det bare dejligt, tænker og føler han. Det er bare vidunderligt, syntes han. Han sætter sig ned på gulvet, og begynder at lege baby.

Efter ca. et kvarter, kan Jonas mærke at han skal tisse. Hvad skal han gøre? Han har jo kun tre bleer at lege med? Efter lidt tænken, bliver han enig med sig selv, at det er okay at tisse i én af bleerne, så han kan føle hvordan det virkeligt er at være en baby. Det er lidt underligt at “give slip” sådan bare inde på hans værelse, men efter et øjeblik kommer tisset ud i hele bleen. Det var både sjovt og dejligt syntes Jonas.

Og kigger med det samme på sin ble, hvor våd indikatoren, indikere at babyen skal skiftes. Jonas vil ikke skifte bleen med det samme, men beholder den på, og leger videre. I løbet af de næste to timer, når bleen at få endnu en tissetår, så inden han går i seng, tager han bleen af, og gemmer den i bunden af hans skraldespand. Nu kunne Jonas gå glad og tilfreds i seng. Og han sov også som en sød lille baby den nat.

Kapitel 3:

Det var blevet mandag igen, og det var igen blevet tid til skole. “Det er så meget nemmere at være voksen”! Siger Jonas ved morgenbordet. “Ja det skulle man tro ikk’? Men det er faktisk MEGET hårdt at være voksen. Bare man kunne være barn igen”! Siger Jonas far. Jonas spiser færdigt, og gør sig klar til at cykle i skole sammen med sin lillebror.

I skolen er det som det plejer. Alt er kedeligt på sådan en normalt død syg mandag. Det eneste der er et stort plus er at der kun er én uge tilbage, før efterårsferien starter. Da dagen endelig er omme, galt det bare om at komme hjem. Men da han skal til at gå, vil Finn gerne ha’ at de skal lege sammen i dag. Jonas tænker sig lidt om, og siger ja. De to drenge tager hjem til Jonas for at lege resten af dagen.

De to venner, leger også sammen om torsdagen, men denne gang sker der noget som Jonas ikke havde forventet. Da de har siddet hjemme hos Finn i nogle timer, kommer Finns far hjem. De to drenge spiller videre på deres TV-spil. Men et øjeblik efter kalder Finns forældre på Jonas. Hvad sker der? “Hvorfor vil de snakke med mig”?

Han rejser sig op, og går hen til dem. De forslår at de skal gå lidt væk fra Finn. “Forsæt bare med at spille, lille skat”! Siger Finns mor til Finn. Jonas, og Finns forældre følges ind på lillebrorens værelse. “Nå Jonas”!? Siger Finns far. Jonas kigger på de to voksne mennesker som begge kigger løs på ham. Jonas er i første omgang bange for at han er blevet opdaget. “Ja”? “Du og Finn er jo meget gode venner ikke”! Spørger moren.

Jonas nikker på hovedet, og svarer ja. “Det kan vi naturligvis altid godt lide at høre, Jonas”! Siger faren. Jonas kigger løs på dem, og ved ikke hvad han skal svare eller mene. “Vi har noget som vi gerne vil snakke med dig om, Jonas… Fortæller du ham det, Jens”! Siger moren til faren, der hedder Jens. “Vi ved godt at du tog nogle bleer herfra i sidste uge”! Starter Jens. Jonas fryser helt til is.

“Bare rolig, Jonas! Vi er ikke sure på dig. Men vi er ret sikker på at du ikke bare gjorte det for igen verdens nytte. Og du tisser heller ikke i sengen, ved vi”! Siger moren. Jonas er stadig helt tavs, og vil helst komme væk derfra. "Bare rolig Jonas! Vi ved godt at du kan lide bleer. Tro mig. Du er ikke den eneste der godt kan lide at bruge ble. Mange drenge kan godt lide at bruge ble. Faktisk kan Finn også godt lide at bruge ble.

Det er nemlig derfor at vi har aftalt med dine forældre, at du skal tilbringe en uge sammen med Finn, på Jens’s arbejdsplads"! Siger moren. “Jeg ve…ved ikke hvad I snakker om”? Siger Jonas, der er en dårlig løgner. “Jens er bestyrer for et helt specielt børnehjem for børn, der er lige som dig, Jonas”! Svarer moren. “Jeg skal i hver fald ikke…”! Svarer Jonas, der klart nok helst vil, men tør ikke sige andet.

“Det var vi nu ret sikre på at du ville sige, Jonas. Så derfor har du intet valg. Dine forældre har sagt ja til det”! Svarer Jens, der sidder med en kontrakt i hånden. “Se her… Det er din mors underskrift, ikk’”! Jonas kender ikke sin mors underskrift, men siger bare ja til det. “… Så nu kan du vel se at du skal, ikke sandt”! Jonas nikker med hovedet.

Det er klart at Jonas faktisk gerne vil, men tør bare ikke sige det. Så det bedste for ham, er vel at tvinge ham. “Nåh… Kan du så smutte ud til Finn og lege videre…”! Siger moren til Jonas. Da han kommer ind i stuen igen. Vil han ikke rigtigt lege videre, men bare komme hjem. Finn bringer sjovt nok heller ikke emnet op? Måske ved han intet om det endnu?

Kapitel 4:

Da Jonas kommer hjem, siger han intet til sine forældre om hvad der er sket. Han er vel også lidt bange, for hvad der skal ske. Men gennem hele dagen, kan han næsten se på dem, at de ved det hele. Så da hans lillebror er blevet lagt i seng, begynder hans forældre at fortælle hvad der nu skal ske. De starter med at fortælle at de har fået det hele forklaret, af Finns far og mor.

Selvom Jonas ikke vil indrømme hvad der er sket, så har dette ingen indflydelse, på hans forældres beslutning, om at sende ham på børnehjemmet i ferien. Selvom han er bange, kan han på en måde heller ikke vente. Så uden at protestere FOR meget, “kaster han håndklædet i ringen”.

Han går altså med på, at blive sendt på børnehjem i en uge, som en slags straf for at ha’ stjålet. Det eneste man kan sige, er at hans forældre nok aldrig rigtigt kommer til at forstå, Jonas’s lyst til at være baby, men blot tror at det er en “underlig” fase.

Dagen efter siger hans mor om morgen, at han godt kan blive i sengen. Hun har også selv taget en fridag fra arbejdet. Hun bruger det meste af dagen på at pakke Jonas’s ting. Ikke fordi han får brug for tøj, da det findes på børnehjemmet. Men tandbørste og sådan noget. Hele dagen, snakker Jonas og hans mor ikke ret meget. Måske er dette bare lidt for underligt til at snakke om? Men for Jonas er det kun et spørgsmål om, hvordan det er at være på børnehjemmet.

Han skiftes til at være for, og imod besøget på børnehjemmet. Men i den sidste ende, gider hans mor ikke at høre på ham alligevel: Han SKAL! Og sådan er det bare. Jonas græder ikke rigtigt over det, da han jo klart nok helst vil. Så da klokken bliver hen af de 16:00, kommer hans mor ind på hans værelse, og siger: “Så kører vi, Jonas”! Med et smil, som klart nok også gør det lidt lettere for ham. Han tager sin taske, og sammen går de ud til bilen.

Køreturen syntes at tage en evighed. “Hvornår er vi der”? Tænker han hele tiden. Så da der er gået ca. 1 time med at køre, ankommer de til en institution. Den bære præg af, at være en institutionsbygning, og af et normalt hus. Der er et indhegnet areal med gynger, sandkasser osv. Der er godt nok ingen ude da det blæser lidt for meget den dag. Han gå ud af bilen, og lukker døren.

Moren holder hans taske i den ene hånd, og da hun kommer om på den anden side af bilen, hvor Jonas står, tager hun ham i hånden. Jonas forsøger at gøre lidt modstand, da han syntes at det er for pinligt. Men hans mor vil ikke give slip. Sammen går de hen mod hoved døren. Da de er kommet indenfor, støder de ind i en pædagog. Moren spørger med det samme: “Undskyld”!? “Ja”? Svare hun og vender sin koncentration mod dem.

“Jeg vil lige hører hvor Jens Koefod befinder sig”? Spørger moren. “Hvad drejer det sig om”? “Vi er bekendte”! “Okay! Nu skal jeg hente ham. Vent her så længe”! Pædagogen går ned af gangen for at hente Jens der står og snakker med en af de andre pædagoger. Jonas venter spændt, og er næsten sikker på at han ikke vil være her alligevel. “Mor kan vi ikke nok tage hjem igen. Jeg gør det aldrig igen”!

“Jonas…! Vi har snakket om dette her. Og nu er der ingen vej tilbage. Du skal være her i ferien. Det er både mig og din far blevet enige om… Og Finns far kender du jo også”! Jonas er utryg ved situationen, og har “fået kolde fødder” i sidste øjeblik. “Det skal nok gå”! Siger hun til ham, og giver ham et kram. Jens kommer hen til dem og smiler. Han rækker hånden frem mod Jonas’s mor. Hun smiler tilbage, og rækker også hånden ud.

“Godt at se dig igen, Hanne”! Siger Jens. “Tak i lige måde, Jens”! Svare hun. Jonas kigger ned i jorden, og er ikke ret glad. “Hej Jonas”! Siger Jens til Jonas, der også stille hilser tilbage. “Det skal nok gå, skal du se. Og du er jo ikke alene her Jonas… Finn er her også”! Siger han til ham. Dette gør det jo ikke ret meget bedre syntes han.

Hvad vil han ikke tænke? Hvad skal der ske…? Måske er det ikke så slemt… Eller er det??? “Nå, Jens. Jeg må smutte nu, før min mand kommer hjem igen”! “Ja det må du vel, kan du hilse Mads fra mig”!? “Det skal jeg gøre! Og kan du nu opføre dig ordentligt”!? Siger hun til Jonas. Jonas siger ikke noget tilbage, og moren kyser ham på kinden inden hun går.

Da hun er gået, bøjer Jens sig ned så han er på højde med Jonas. “Bare rolig, Jonas. Der sker intet med dig, mens du er her. Det lover jeg dig! Men du tog noget som ikke var dit, og nu skal du betale for det du har gjort”! Siger han til Jonas, der ikke lige frem er begejstret over den udtalelse. Jens vender sig om til en pædagog som lige kommer forbi. “Du Mette”!? Mette stopper op, og kommer hen til dem. “Ja”? Svare hun.

“Denne lille dreng hedder Jonas. Og jeg tror faktisk at han er lidt yngre, end han ser ud til at være”! Siger Jens til Mette. “Ja dem har vi jo en del af”! Joker hun. “Hej Jonas”! Siger hun til ham med et smil. Jonas er ikke så meget for at gå nogen steder, men da hun tager fat i hans hånd, er det klart nok at han jo ikke bare kan blive stående der, i en hel uge. “Så tager du dig af ham, ikk’”!? Siger Jens til hende. Mette svare ja.

Jens går tilbage til sit kontor, og Mette fører Jonas hen til sygeplejerskens kontor. “Vi skal lige snakke lidt før vi lader dig ‘gå’”! Siger Mette til Jonas. Han er stadig ikke tryk ved situationen. De kommer hen til døren, og Mette banker på. Indefra hører men et “Kom ind”! Mette åbner døren, og sammen går de ind. “Så har vi fået os en lille ny, Lone… igen”! Griner Mette. “Ja dem kan vi jo ikke få nok af, Mette”! Ginner Lone tilbage. “Sæt du dig bare ned Jonas”!

Han gør som der bliver sagt. Og da han har sat sig ned, kan han ikke lade være med at kigge på det store puslebord som er der inde. Mette bliver stående i baggrunden. “Nå, Jonas… Så du vil gerne være en baby igen”! Siger Lone til ham. Med det samme siger Jonas, nej til det. “Hmmm… Det er nu ellers ikke hvad jeg har hørt, min lille ven! Men det gør nu ikke noget, for her er der ikke så meget du bestemmer”!

Jonas siger intet. Og Lone rejser sig op, og giver tegn til Mette, at Jonas skal over på puslebordet. “Følg med min lille ven”! Siger Mette til ham. Da han kan se at hun vil føre ham over til puslebordet, kæmper han imod. Men det er klart at en 12 årig dreng, mod to voksne kvinder, er en tabe situation for ham. Han gør dog stadig modstand hele tiden, også selv når han bliver lagt op på bordet, og får taget al sit tøj af.

Når han ligger helt nøgen på pusle bordet, får han en tør ble på. Jonas gør modstand så meget som han kan. Men da bleen er kommet på, ser han ingen grund til at forsætte, og falder ned igen. Han får en sparkedragt på, og da de er færdige med ham, får han en sut i munden. Mette følger ham ud.

Kapitel 5:

Jonas er stadig ikke helt tryk ved disse nye omgivelser, og er derfor ikke så meget for at nogen skal se ham med ble på. Men hans valg er små, og han bliver nød til at følge med Mette, ind på Blå stue, hvor der sidder fem andre børn og leger. Aldersgruppen går fra ca. 6 til 14 år på den stue han skal gå på. Med det samme ser han Finn… Men hvad? Finn har også baby tøj på, og… En BLE på? Jonas kan næsten ikke tro sine egne øjne.

Hans bedste ven sidder der og leger baby med en bamse i hånden, og en sut i munden. “Gå du bare ind for at lege med de andre børn, Jonas”! Siger Mette til ham. Finn må ha’ hørt navnet: “Jonas”, for med det samme vender han sig om, og der står hans bedste ven, Jonas iført en ble, sparkedragt og sut. Jonas går hen til Finn, og de begynder at lege. Men til at starte med kigger Jonas forundret på Finn, der simpelthen bare ser så sød og nuttet ud.

Finn er nu bedre til at lege end, Jonas er. Finn har jo også gjort det i længere tid end Jonas har. Men der går ikke lang tid før de to drenge leger godt sammen. Jens kommer da også forbi en gang imellem for at se til dem. “Hvor er de dog bare søde sammen”. Tænker han og smiler. Da der er gået et par timer, begynder der virkeligt ikke at lugte godt. Det går hurtigt op for Jonas, at Finn har lavet stort i sin ble.

“Ej hvor ulækkert”! Tænker han. Men som prikken over “i’et”, tisser han også selv i sin egen ble. Mette kommer hurtigt ind blandt børnene, og kan med det samme lugte, at Finn vist nok trænger til en ren ble. Hun tager i Finns hånd, men han vil ikke rigtigt afsted, da han leger så godt med Jonas. “Du kan altid lege videre med Jonas bagefter. Nu skal du ha’ en ren ble på først”! Siger hun til ham. Finn går med hende, og efter nogle få minutter kommer hun tilbage med Finn, som også har fået nye bukser på.

Hun kommer hen til Jonas, og sætter Finn ned på gulvet. “Hvad med dig Jonas? Har du også brug for en tør ble”? Spørger hun ham. Jonas svarer nej, men Mette ved godt bedre end at stole på en baby, når de skal skiftes. Så for en sikkerhed tager hun ham med ud til pusle rummet. Jonas er faktisk ikke så modvilligt som han ellers burde? Måske var han faldet til ret hurtigt. Inde i rummet, er der to store pusle borde.

Hun siger til Jonas at han selv må kravle op af stigen, så hun kan få en ren ble på ham. Jonas gør som hun siger, og da han er kommet op. Starter hun med at tage sparkedragten af. Med det samme kan hun se at bleen er våd. “Nå… Det ser ud til at baby, faktisk trænger til en tør ble, alligevel”! Jonas smiler bare. Mette begynder at tage den våde ble af ham, og smider den ud. Hun vasker ham med en vaskeklud, og en ren ble kommer på den lille drengs numse.

Han får et lille klap bag i, og i stedet for en sparkedragt, får han et børne joggingsæt på. Han har stadig sin sut i munden. “Har lille baby Jonas ingen bamse”? Spørger hun ham. Jonas ryster på hovedet, og Mette finder hurtigt en frem til ham. “Sådan min lille ven”! Siger hun. Jonas smiler og holder bamsen helt ind til sig. Sammen går de tilbage til Blå stue. Finn og Jonas forsætter med at lege. Da det er blevet sengetid, hen af 20 til 21’tiden, skal alle børnene ha’ en ekstra tyk nat ble, og nattøj på.

Jonas bliver lagt i sin egen tremmeseng. Han kan næsten ikke tro at han endelig er blevet en baby igen. Han kigger ned på sin ekstra tykke nat ble, og kan næsten ikke falde i søvn, af bare glæde. “Sådan er det at være baby”! Tænker han. Han vender sig om på siden, og holder om sin bamse. Stille og roligt falder han i søvn.

Kapitel 6:

Dagen efter starter dagen med et morgenbad, og en tør ble. Jonas har desværre ikke tisset i sin ble i løbet af natten, men det kan man jo ikke gøre så meget ved. Jonas får nyt tøj på igen, og så er det blevet tid til morgenmaden. Jonas bliver sat ned i en højstol, og en hagesmæk får han også på. Da maden bliver sat på bordet, er det første han tænker: “Ske mad… ADDDD”!!! En pædagog sætter sig ved ham, og maden bliver skovlet ind.

Noget af det havner også på hagesmækken, men det er jo det den er til for, siger pædagogen. Da maden er kommet ned, er bleen faktisk våd igen. For Jonas fik jo ikke tisset i bleen i løbet af natten, og han ville heller ikke tisse i badevandet, så nu fik bleen den helt store omgang.

Og det kunne den ikke helt klare. Så hans bukser blev våde. Pædagogen siger så højt så alle kan hører det: “Lille Jonas skal nok skiftes”! Hun tager fat i ham, og sammen går de ud til pusle rummet. Hvor var det dog pinligt, tænker Jonas. Bleen og bukserne bliver skiftet.

Hen af klokken 11:00 skal de sove til middag, en ting som Jonas, syntes er helt unødvendigt, da han kom i seng klokken halv ni. Han har sovet det som han skal. Men sådan er det ikke her. Alle små børn skal sove til middag. Så selv om han ikke vil, får han overtøj på, og skal ud og sove i en stor barnevogn, udenfor. Jonas kan ikke rigtigt gøre noget ved det, og gør hvad han kan for at falde i søvn.

Det lykkedes da også tilsidst. Da han bliver vækket igen af en pædagog, er han lidt sur over at blive vækket, men op skal han. Så da frokosten, bliver sat på bordet, er det om at komme igang. Faktisk er Jonas også blevet godt sulten igen, så det passede ham fint. Og heldigvis for ham, fik han også rugbrød til frokost. Dog skulle han drikke fra en sutteflaske, men det var da også ‘okay’ for ham. Da de er ved at være færdig med at spise, kommer en 10 årig pige ind på stuen.

Hun er ingen baby, og det visser sig at hun er datter til en af pædagogerne. Hun kommer en gang imellem for at passe baby’erne. Jonas tænker ikke så meget over pigen, og da han kommer ned på jorden igen, begynder han at lege med nogle klodser. Men nu kunne han mærke at han virkelig skal lave stort. Men hvad skal han gøre? Finn gjorte det jo bare i sin ble. Tænker han. Tjooo… Det har han jo aldrig prøvet før, så hvorfor ikke bare prøve?

Så med den beslutning i tankerne, giver han slip. Der går ikke længe før en stank breder sig i lokalet. Det er Mette der først lægger mærke til det, og hun begynder med det samme at lede efter “kilden”. Hun finder hurtigt ud af at det er Jonas der har lavet i sin ble. “Puha Jonas”!!! Siger hun til Jonas og tager ham i hånden. Jonas rejser sig op, og sammen går de ud i puslerummet. Men da Jonas har lagt sig på pusle bordet, kommer den lille 10 årige pige ind i rummet.

“Må jeg ikke skifte ham, Mette”!? Spørger pigen. “Jo det må du da gerne, Charlotte”! Svare Mette. Med det samme rejser Jonas sig op, og protester mod det. Hun skulle i vær fald ikke få lov til at skifte ham. Men det ville Mette ikke høre på. “Det er mig der bestemmer her, min fine ven”! Siger Mette til ham, og stikker en sut i hans mund. Mette holder Jonas nede, mens den lille pige, begynder at tage Jonas’s bukser af.

“Puha, hvor har han lavet…” Siger pigen da bukserne er kommet af. “Sådan er det med små drenge, Charlotte”! Svare Mette. Pigen forsætter med at tage bleen af ham. “Ja mon ikke”! Siger hun. Hun begynder at vaske hans ble område. Jonas er virkelig pinliggjort. Han er virkelig flov over at en mindre pige end ham selv, står og skifter hans ble. Men hvad kan han gøre ved det?

Han kan intet gøre, andet end at være en god lille baby dreng, og lade sin ble blive skiftet. Lige inden hun drysser babypudder over ham, stopper Mette hende. “Nej, jeg kan se at han er ved at få rød numse, så du må nok hellere bruge noget af Zink salven i stedet for”! Siger Mette til Charlotte. Hun smøre salven ud over hans ble område, og bagefter lægger hun en tør ble på ham.

“Det var sjovt” Siger hun da det er overstået. “Jo. Sådan nogle drenge, bliver aldrig ‘store’, Charlotte”! Jonas får bukserne på igen, og kommer ned på gulvet igen. Men denne gang pinliggjort så det basker. Han håber bare på at pigen ikke kommer til at skifte ham igen. Med sutten i munden, går han ind på stuen, for at lege videre. Denne gang sammen med Finn.

Kapitel 7:

Om lørdagen, skal Jonas ud og gå sammen med de andre. Jonas glæder sig meget til at komme hjem, og er derfor lidt for “aktiv”. Han har det med at hoppe og springe, løbe rundt og er helt ude af kontrol. Så under gåturen, bliver pædagogerne enige om at Jonas skal gå med en baby sele på. Den har de da også altid med sig, hvis en af børnene ikke vil som de vil. Så med en hel del modstand får Jonas, baby selen på.

Det kan han altså slet ikke lide. Hvor var det dog pinligt. Tænk at alle de andre også begyndte at kigge sådan på ham, da han gik rundt med selen på. Det var Mette der holdt i den anden ende. Pædagogerne tog det ikke så tungt, og syntes bare at det var dejligt at Jonas var kommet under kontrol. Finn drillede da også Jonas en gang imellem, men da pædagogerne truede med også at give ham sele på, blev han tavs.

Efter lidt tid tissede Jonas også i sin ble igen. Denne gang kunne den bare ikke tage mere, og et vådt område var at se. Så da de var kommet til et område hvor der var et bord, blev der lagt et pusle underlag ud, og Jonas’s ble blev skiftet, plus en del andre bleer der også skulle skiftes. Alt i alt gik gå turen ganske stille og roligt. Ikke alt for mange ble skift, og heller ikke alt for meget ballade.

Kapitel 8:

Da det endelig blev søndag, var Jonas virkelig glad for at se sin mor igen. “Hvor er far”? Er det første han siger til sin mor. “Han er der hjemme, og steger pandekager”! Svare hun. Så kunne det jo nok være at Jonas blev glad. De to forlader børnehjemmet, men inden de gør det, når Jens lige at stoppe dem.

“Hey”!!! De vender sig om og der står Jens med Finn i hånden. De kommer hen til dem. Finn siger til Jonas: “Skal vi lege igen imorgen”? Spørger han. Jonas tænker kort. “Tjooo… Det kan vi da godt”! Svarer Jonas. “Jamen så ses vi sikkert igen imorgen”! Siger Jens til Jonas. Jonas kigger op på Jens der smiller. Jonas pauser i et øjeblik, og smiller tilbage.

SLUT på Børnehjemmet 2, men måske du har lyst til at læse Børnehjemmet 3 ?

1 Synes om

Dette er ikke en fortsættelse af den Første børnehjems historie
Men her er der tale om en dreng som egentlig gerne vil behandles som en baby.
Læs også gerne Børnehjemmet 3

Mvh
Baby Bom

.

1 Synes om

Dejlig historie, jeg har rettet lidt stave/slåfejl og har lavet lidt formatering så historien er lettere at læse (selv fra en mobiltelefon), jeg glæder mig til at læse og kategorisere efterfølgerne. (Link indsat i bunden)

1 Synes om